Danmarks Radio holdt 23. februar mikrofon for Anders Fogh Rasmussen og hans ekstremistiske krigssynspunkter. Som for eksempel at Vesten bør levere langstrækkende missiler til Ukraine, der kan ramme inde i Rusland.
DR’s videreformidling af Foghs krigspropaganda, der faldt sammen med regeringens lovning på militærhjælp til Ukraine yderligere 10 år frem, og Mette Frederiksens overraskelsesstatsbesøg i Kujiv er både dårlig journalistik samt en etisk og samfundsmæssig falliterklæring.
Desværre over en bred kam blevet reglen frem for undtagelsen.
Foghs begejstring for krig er ikke ny. Som statsminister var han øverste chef, da Danmark for 21 år siden tilsluttede sig USA’s og Storbritanniens krig mod Irak. I strid med folkeretten og baseret på løgn og bedrag. Og med død og enorme lidelse til følge for millioner af civile. Helt frem til nu.
I 2011 var Fogh generalsekretær for NATO, da militæralliancen blev (mis)brugt til at fjerne en mangeårig sten i skoen på Vestens gamle koloni- og oliemagter, Gaddafis Libyen.
Se via link Aljazeeras Mehdi Hasan trække bukserne af Fogh i programmet UpFront for NATO’s katastrofale ødelæggelsen af Libyen, der på 13. år har destabiliseret hele Nordafrika og blandt andet betydet en uendelig strøm af bådflygtninge til Europa via Middelhavet.
Faktisk er det ikke nyt, at Fogh opfordrer til krig mod Rusland, verdens største atommagt.
Lige efter Rusland angreb på Ukraine for to år siden brugte TV-stationen Aljazeera i flere uger analyser fra ansatte i Anders Fogh Rasmussens Internationale forretningsfikserede tænketank “Rasmussen Global”.
Indtil Fogh selv var på en dag live, hvor han – ligesom en vis anden kendt europæisk krigsgalning – plæderede for en total krig med Rusland. “NATO kan easily smash the Russian military”, lød det ordret med karakteristisk østjysk accent.
Jeg har til min personlige glæde ikke siden set hverken Fogh eller “Rasmussen Global” på Aljazeera. Men Fogh er nu desværre dukket op i danske medier med sin vanvittige appel om meget mere krig.
Hvis tredje – og med sikkerhed den sidste – verdenskrig bryder ud, så er det en lille trøst for alle, der har svært ved at finde mening og retfærdighed i verden, at det i så fald ikke bare er onde Putin og Ruslands skyld. Men i lige så høj grad vores egen her i Vesten. Blandt andet fordi vi valgte at give folk som Anders Fogh. George W. Bush, Tony Blair med flere en magt og indflydelse, de ikke havde menneskelige kompetencer til at bestride.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.