KØBENHAVN: Alle på gaden for Palæstina – i dag fra Rådhuspladsen
FREMOVER GÅR VI PÅ GADEN ÉN GANG I UGEN UD OVER ÉN STORDEMONSTRATION I MÅNEDEN.
Onsdag den 7. januar går vi fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads.
Onsdag er der hele tre debatter om Palæstina i folketingssalen. Vi går derfor fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads for at minde politikerne om, hvem det er, de repræsenterer.
Folketingets politikere skal på onsdag debattere en hasteforspørgsel om UNRWA, et foreslag om forbud mod import af bosættervarer, og regeringens position efter ICJ’s afgørelse. Det er derfor ekstra vigtigt, at vi er så mange på slotspladsen, at de kan ikke kan ignorere os inde i folketingssalen. Duk op, tag en ven i hånden og del eventet!
Vi går på gaden i protest, indtil der er indgået PERMANENT våbenhvile over Gaza! Stop folkedrabet på palæstinenserne! Vi kræver ubetinget adgang for humanitær nødhjælp og en ende på den 17 år lange ulovlige belejring af Gaza nu!
Vi vil demonstrere ugentligt forskellige steder i København for at råbe højt og kræve permanent våbenhvile. Følg med på vores side for løbende information om de kommende ruter, da de varierer fra gang til gang.De sidste 17 uger har vi set en voldsom eskalering af den 75-år lange etniske udrensning af det palæstinensiske folk. Den 27. oktober blev denne offensiv yderligere forstærket, da Israel indledte et totalt angreb fra land, luft og hav i Gaza.
Mindst 27.400 palæstinensere er blevet dræbt siden den 7. oktober, hvoraf næsten halvdelen er børn (per 5/2). Samtidig har Israel haft afskåret civilbefolkningen fra al kontakt med omverden ved at slukke for internettet – så verden ikke kan se deres folkedrab.
Stop bombardementerne og ophæv blokaden af Gaza!
Stop besættelsen og undertrykkelsen af det palæstinensiske folk!
Støt den palæstinensiske kamp for frihed, retfærdighed og selvbestemmelse!
Demonstrationerne er organiseret af en række Palæstina solidaritetsgrupper og aktivister, der går under den samlede betegnelse Alle På Gaden For et Frit Palæstina-initiativet.
Kampen for et frit Palæstina er en kamp mod alle former for undertrykkelse. Vi fordømmer og modsætter os alle former for racisme og diskrimination, inklusiv antisemitisme, islamofobi, zionisme og homofobi.
Retningslinjer:
– Ingen andre flag end det palæstinensiske flag
– Ingen bannere, symboler, flag, flyers og så videre fra politiske partier eller religiøse organisationer
– Ingen racisme, homofobi eller anden diskriminerende adfærd og råb
