KØBENHAVN: Landsdækkende demo foran Christiansborg
Deltag i landsdækkende demonstration foran Christiansborg den 14. august fra klokken 14 til 16.
Demonstrationens hovedbudskab er: Vi strejker for en fremtid uden forskel. Derfor kræver vi politisk handling fra arbejdsgivere, regering og Folketing på sygeplejerskernes historiske lønefterslæb.
Demonstrationen afholdes i København på Christiansborg Slotsplads den 14. august 2021 klokken 14.00 til 16.00 med ankomst mellem klokken 13.45 og 14.00. Datoen er valgt ud fra, at det er 8 uger efter, strejken er startet.
Deltag i stjernedemonstration som optakt
Fra klokken 13 går demonstrationen fra flere forskellige steder i København mod slotspladsen som en strejkedemonstration, hvor vi mødes på Christiansborg Slotsplads samtidigt klokken 14. Mere information om mødesteder og ruter følger snarest.
Praktisk information følger
Endnu er demonstrationen under planlægning, og der vil komme nærmere information med de praktiske detaljer hurtigst muligt.
Kredsene vil arrangere transport, så så mange som muligt kan deltage.
Husk at sætte kryds i kalenderen.