SLAGELSE: Stop folkemordet i Gaza
Lysarrangement på Schweizerpladsen i Slagelse.
Fredag den 26. januar klokken 16:30-17:30.
Det fredelige lysarrangement afholdes i sympati med de mange civile ofre for krigsaggressionen i Gaza.
Der vil klokken 16:30 og klokken 17:15 blive holdt en lille tale.
Efterfølgende bliver der afholdt to minutters stilhed for de over 20.000 dræbte civile ofre – børn, kvinder og mænd.
Dem der har interesse, kan ved lysarrangementet få udleveret en lille flyer med diverse informationer eller få en snak med arrangørerne af lysarrangementet.
Paroler for arrangementet er:
Stop folkemordet i Gaza!
Stop bombardementerne!
Overgreb på civile er en krigsforbrydelse – uanset hvem der gør det!
Forhandlinger om permanent våbenhvile og varig fred!
Ophæv den ulovlige blokade af Gaza og humanitær hjælp nu!
For et frit og selvstændigt Palæstina!
Det er vigtigt, at almindelige mennesker viser deres modstand mod den grusomme krig i Gaza.
Vi håber derfor, at rigtig mange borgere fra Slagelse og omegn vil komme forbi lysarrangementet og vise deres sympati og støtte til de mange tusinde døde ofre i Gaza.
Arrangør: Palæstina-initiativet i Slagelse.
Palæstina-initiativet Slagelse er ikke en politisk eller religiøs bevægelse.
Palæstina-initiativet består af borgere fra Slagelse og omegn, der synes, at de frygtelige og hjerteskærende begivenheder, der sker i Gaza, kræver handling og modsvar.