KØBENHAVN: Aktivistskole for nye aktivister
Har du ofte deltaget i demonstrationer, men vil nu gerne vide noget om, hvordan man organiserer, og lære om andre protestformer end demonstrationer?
Så kom med til et kort crashcourse i aktivisme, hvor du vil lære, hvordan man planlægger aktioner, hvordan man skal opføre sig over for politiet, sikkerhedskultur og hvilke juridiske overvejelser man skal tage.
På dagen vil der være indslag fra Mellemfolkeligt Samvirke og Ulydig Retshjælp samt erfarne aktivister.
Vi kommer også ind på, hvilket ansvar man har over for andre som aktivist, hvordan aktivismens infrastruktur fungerer og vigtigheden deraf. Vi fortæller om vellykkede og mislykkede aktioner fra ind- og udland, og hvad man kan lære deraf. Til sidst vil der være gruppearbejde, hvor I skal designe en aktion, som I udfører, inden vi mødes næste gang.
Vi mødes en gang i det nye år, hvor I vil få mulighed for at vende jeres aktion med gruppen.
Det er gratis at deltage, og der vil være kaffe og te. Klokken 18 er der palæstinensisk folkekøkken i Folkets Hus lige rundt om hjørnet.