KØBENHAVN: Åbning af Verdensmålsugen 2023
Verdensmålsugen er årets topmøde om verdens vigtigste plan for klode og klima. Hvert år sætter Verdensmålsugen landets beslutningstagere, ledere og eksperter fra alle sektorer stævne til et topmøde om de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
I år er Verdensmålsugen samtidig det første danske pre-event forud for FN’s vigtige klimatopmøde, COP28 i de Forenede Arabiske Emirater. Med det netop afholdte SDG Summit i New York i september bag os – og det vigtige COP28 foran os – sætter Verdensmålsugen landets toneangivende politikere, virksomheder og organisationer stævne til debatter og videndeling om de kritiske investeringer og løsninger for både mennesker og planet, som skal til for både at løse klimakrisen og sikre en bæredygtig og retfærdig udvikling for alle.