KØBENHAVN: Vi er flyttet – NOAH indbyder til indflytterfest
Vi er flyttet – og det skal fejres! NOAH inviterer til indflytterfest på Studiestræde 24, 2. sal, fredag den 24. november klokken 17:00.
De første timer bliver fyldt med rundvisning, anekdoter, NOAH-kage, taler, sange og lidt mad. Hvis du kommer dér, må du meget gerne tilmelde dig, så vi ved, hvor mange sandwich vi skal smøre til aftensmaden.
Skal du ikke spise med, men vil du bare gerne feste – ja så duk endelig op! Der vil være støttebar med gode drinks, musik og dans fra klokken 19:00.
Siden 1992 har NOAH boet på Nørrebrogade, men de seneste år er vi vokset ud af lokalerne, og derfor har vi fundet noget mere plads.
Skæbnen (eller hvad det nu er) vil, at vi er flyttet tilbage til der, hvor vi i sin tid flyttede fra, nemlig Studiestræde 24.
Vi glæder os til at se dig!
Mange kærlige hilsener
NOAH