AFLYST: KØBENHAVN: Fakkelmanifestation for fred og sameksistens
Arrangementet er blevet aflyst. Læs hvorfor på Krystalnattens Facebookside (link nederst i indlægget).
85-året for Krystalnatten, 80-året for jøders og andre gruppers flugt til Sverige … Og 30-året for Krystalnatinitiativet, se gerne vores hjemmeside: krystalnatten.dk
Igen i år afholder vi en fakkelmanifestation den 9. november 2023 klokken 16:30-18 – på Kultorvet i København – og i år under parolerne:
– JA til fællesskab, nej til splittelse!
– Minoriteters ret til egne fortællinger og værdighed!
– Aldrig mere en Krystalnat!
Kære venner
I år finder vi det endnu mere relevant og nødvendigt at markere årsdagen for Krystalnatten den 9. november 1938 med en fakkelmanifestation, som vi gennem 30 år har tradition for at afholde til minde om de ofre, som nazisternes overfald på jøder i Tyskland og Østrig skabte. Et startskud til en optrapning med forfølgelser af politiske modstandere, homoseksuelle, handicappede; mindretal som ikke passede ind i det “racerene” nazistiske 1000-års-rige…
Programmet for fakkelmanifestationen – FOR FRED – Krystalnatinitiativet 2023
Kl. 16.30: Indleder formand for Byggefagene Henrik Juul Rasmussen, Rør og Blikkenslagernes fagforening af 1873 – som også fører os gennem hele arrangementet
Musik fra hjertet: Radiant Arcadia, kvindeband med forskellig kulturel og religiøs baggrund – varmer op og spiller og synger os gennem hele arrangementet …
Taler og musik
Ca. 16.40 Tale af Overrabbiner Jair Melchior
Ca. 16.50 Tale af facilitator og oplægsholder i Amnesty, bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening, medlem af Asylnetværket og SOS Racisme Julie Jeeg
Ca. kl. 17 Radiant Arcadia spiller og synger …
Ca. 17.15 Tale af medlemmer fra motorcykelklubben MuJu & Co. MC Danmark, Verdens første brobygningsinitiativ på hjul med særligt fokus på danske muslimer og jøder.
Ca. 17.25: Tale af leder af DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom – Direktør Tarek Hussein
Ca. 17.40: Radiant Arcadia synger og spiller
Kl. 17.55: Formand Henrik Juul Rasmussen – runder arrangementet af …
Støttebeløb kan indbetales på vores konto: 0400 – 4020549772 – TAK!!
Vi håber at se en masse fredshungrende mennesker til vores fakkelmanifestation – og fakler kan købes på stedet for 20 kroner.