KØBENHAVN: Beskyt civile liv
Vi samles om en fredelig markering af vores fælles appel til den danske regering om at beskytte civile liv. Der vil være musik, taler og fællesskab i en mørk tid.
PROGRAM (med forbehold for rettelser):
Musik: Nour Amoura & Lana Oudeh
Tale: Haifaa Awad, forperson i Mellemfolkeligt Samvirke
Tale: Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for Folketinget
Tale: Ibrahim El-hassan, studerende dansk-palæstinenser
Musik: Coco O
Tale: Yonatan Goldshtein, jødisk fredsaktivist
Tale: Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark
Tale: Pia Heidi Nielsen, sektorformand for Kost og Service i FOA
Taler: Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, Care Danmark
Musik: Isam B
Mere end to millioner palæstinensere er fanget under israelsk blokade i Gaza, afskåret fra basale fornødenheder som mad, elektricitet, vand og brændstof. Bomberne rammer civile hjem, skoler og civile, og vi hører tragiske beretninger om hele familier, journalister og læger, der mister livet.
Vores kolleger på stedet fortæller os, at der ikke længere er nogen sikre tilflugtssteder. Hospitaler med udmattet og traumatiseret personale står over for evakueringsordre, bombeangreb og akut mangel på medicinske forsyninger. Dødstallet og antallet af sårede stiger dramatisk hver eneste dag.
De sidste ugers begivenheder har bragt os tæt på afgrunden til en menneskeskabt humanitær katastrofe. Vi kan ikke længere se på. Vi har et fælles ansvar.
Vi appellerer til, at den danske regering arbejder for:
– Et øjeblikkeligt stop for kamphandlingerne og for ophævelse af den ulovlige blokade af Gaza.Sikre at den humanitær hjælp når frem til de millioner af civile palæstinensere i Gaza, hvis liv afhænger af den.
– Fordømmelse af overgreb og krigsforbrydelser på civile og civil infrastruktur uagtet hvem der står bag og krav om, at alle parter overholder international ret.- Frigivelse af alle civile gidsler.
– Ophævelse af den israelske regerings evakueringsordre af over en million civile i det nordlige Gaza, som også bringer særligt sårbare i fare.
Begivenheden arrangeres af Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og CARE Danmark.
Beskyt civile liv er en antiracistisk markering, der hviler på et humanitært, folkeretsligt og menneskeretsligt grundlag. Vi fordømmer og modsætter os racisme i alle dens former herunder antisemitisme og islamofobi. Af respekt for situationens alvor beder vi alle om at vise mådehold.
Retningslinjer:
• Ingen diskriminerende eller racistiske opråb eller adfærd.
• Ingen afbrændinger af flag eller hovedmaskering.
• Ingen politiske eller religiøse flag eller flag med stødende symboler.
