Protest mod maskinernes arbejde på Lærkesletten
Amager Fælleds Venner protesterer over, at bygherrerne Pension Danmark samt By & Havn ikke overholder påbud om byggestop.
Dermed vil de ikke være med til at beskytte den Store Vandsalamander, som har habitat på Lærkesletten og i Tornsangerland.
På onsdag den 21. juli 2021 kl. 10.00 afholder Amager Fælleds Venner en protest for Stor Vandsalamander.Vi mødes på Amager Bjerget kl. 10, og går en runde rundt om byggefeltet.
Det vil være en spontan demonstration, det vil sige, at der ikke er taler eller anden aktivitet end at vi går rundt om byggefeltet i stilhed, for at manifestere overfor bygherrerne, at vi ikke accepterer deres handlinger, som sker på trods af 2 kendelser.
Tag jeres Amager Fælled skilte med. Brug en 1 time til halvanden af din sommerferie på at give naturen på Amager Fælled og biodiversiteten din stemme!
Baggrund:
Københavns Kommunes forvaltning har meddelt Amager Fælleds Venner, at Fælledby P/S påtænker, at fortsætte deres planlagte nedrivnings-, forsynings- og anlægsarbejde, som ikke direkte vedrører den del af arealet, som er levested for Stor Vandsalamander. En beslutning som efter vores opfattelse er i modstrid med Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets tillæggelse af klagers opsættende virkning.