Frihed for Öcalan for en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål
Pressemøde Christiansborg Slotsplads: Frihed for Öcalan for en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål
Dato: 10. oktober 2023
Mødested: Christiansborg Slotsplads ( pressemøde telt )
Tid: 13.00 – 14.00
Talere:
– Kurdisk form: Villo Sigurdsson (tidligere borgmester)
– Kurdistan Solidaritets Platform: Katrine Borgen Nielsen.
– Carl Erik Foverskov
Taler ved repræsentanter for organisationer, der med arrangerer begivenheden
Medarrangører:
– Kurdisk form
– Internationalt Forum (Kurdistan Gruppe))
– Tid til fred – aktiv mod krig
– Anarkistiske studenter (KU)
-Kurdistan Solidaritets Platform (KSP)
– Kurdisk Kvindeforening
– Feykurd (Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark.)
Som en del af den internationale kampagne “Frihed for Öcalan for en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål” har en række sociale bevægelser, politiske partier, kommuner, fagforeninger, aktivister, intellektuelle og millioner af kurdere og deres venner fra hele verden samlet sig om et fælles mål: at fremme en retfærdig og demokratisk politisk løsning på det århundredgamle kurdiske spørgsmål i Tyrkiet ved at muliggøre den kurdiske leder Abdullah Öcalans deltagelse i en fornyet dialog.
Abdullah Öcalan, som millioner af kurdere anerkender som deres politiske repræsentant, blev bortført i februar 1999 gennem en international efterretnings operation og sendt til Tyrkiet, hvor han har været fængslet lige siden. Han har været afskåret fra al kontakt med omverdenen i årevis og har gennemgået perioder med tortur og grusom behandling.
Alligevel fortsætter Öcalans bevægelse og de mennesker, der lader sig inspirere af ham, med at lede kampen for kurderes selvbestemmelse og multietnisk, multireligiøs demokrati i Mellemøsten. Hans teorier inspirerer dem, der kæmper for selvbestemmelse, kvindefrigørelse og en afslutning af alle former for ulighed og udnyttelse over hele verden.
Tyrkiets uløste ‘kurdiske spørgsmål’ – konflikterne og den politiske ustabilitet som følge af Den Tyrkiske Republiks voldelige fornægtelse af grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder for 20 millioner kurdiske borgere – har kostet titusinder af mennesker deres liv, har fordrevet millioner og styrket hardline nationalister, religiøse fundamentalister og autokrater globalt. Dette spørgsmål er knyttet til nogle af de mest alvorlige regionale og globale udfordringer, der påvirker millioner af menneskers liv og velvære, herunder besættelse, racisme, undertrykkelse af kvinder, religiøs intolerance, økonomisk udnyttelse og ødelæggelse af miljøet.
Som danske organisationer, der støtter initiativet, opfordrer vi samtlige demokratiske kræfter i Danmark til at bakke op omkring initiativet ved at møde op foran Christiansborg tirsdag d. 10. oktober kl. 13-14 for at styrke budskabet om det akutte behov for en demokratisk løsning af det kurdiske spørgsmål.
Med venlig hilsen
Kampagnen for Frihed for Öcalan for en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål.