Indien har haft formandskabet for G20-landene i år. For ganske få uger siden kom der et slutdokument med navnet “Delhi Declaration”. Dokumentet indeholder 83 afsnit, og der er enighed blandt de vigtigste økonomier om, at vi skal agere som én planet, og at verdenssamfundet skal betragte sig selv som én stor familie.
Det, der var den allervigtigste succes på det overståede G20-topmøde under Indiens formandskab, var, at Den Afrikanske Union (med et befolkningstal på 1,4 milliarder mennesker) blev inviteret med som en slags medlem. Det lykkedes Indien at overtale G20-landene til at acceptere, at Den Afrikanske Union burde være med, når Den Europæiske Union også er med.
Det andet succeskriterium var, at USA og en stor del af de europæiske lande og stærke mellemøstlige lande blev enige om at skabe en stor og hurtig infrastruktur, som kan gøre handelsaktiviteterne hurtigere. EU, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Saudi-Arabien, De Arabiske Emirater og USA har tilsammen besluttet sig for at bygge en teknologisk transportinfrastruktur, som kan være et alternativ til den kinesiske silkevej.
Indien vil finde et alternativ til dollar-dominansen, og BRIKS-landene er fast besluttede på, at de skal handle mere med hinanden uden Vestens konstante indblanding.
De vestlige lande i almindelighed og USA i særdeleshed har været nervøse for Kinas voksende indflydelse i BRIKS-landene, som har forsøgt at danne et alternativt forum for de asiatiske lande. BRIKS-landene blev udvidet i år med inklusionen af Iran, Argentina, Saudi-Arabien, Etiopien, Egypten og Forenede Arabiske Emirater.
Men man skal huske, at Indien, Saudi-Arabien, Egypten og de Forenede Arabiske Emirater ikke har nogen stor interesse i at blive en del af den antivestlige koalition mod Vesten, som Kina forsøger at gøre den til.
Derfor var G20 en succes, fordi de afrikanske lande, Mellemøsten og Indien tilsammen har vist deres vilje til et globalt samarbejde med Vesten.
G7, som i sin tid var et forum af kun vestlige lande, er blevet et forældet forum, fordi der er mange økonomier i verden, der er blevet stærkere; heriblandt Indiens økonomi, som nu ligger på femtepladsen i verden, og som om nogle ganske få år forventes at hoppe op på en fjerdeplads.
Det, der har den allervigtigste konsekvens for Danmark og de nordiske lande, er beslutningen om at drosle ned på krigsretorikken og kun give Rusland skylden for krigen.
Ruslands samarbejde med Indien står stærkt og endnu stærkere efter G20-topmødet, og Amerika har forstået, at det nu er afgørende for USA’s hegemoniske position, at man accepterer, at en eller anden fredsplan skal aktualiseres. Ifølge en ny meningsmåling, der er lavet af CNN, ønsker flertallet af amerikanerne ikke at donere flere penge eller militært isenkram til Ukraine.
Opbakningen til Ukraine bliver forhåbentlig mindre i Europa også, og måske er løsningen på konflikten, at man imødekommer Ruslands krav om en sikkerhedsgaranti.
Rusland har indtil nu ikke været villig til at trække Kina med ind i et stort arktisk projekt.
Men jo længere krigen fortsætter, jo større er sandsynligheden for, at Rusland starter en offensiv for at skubbe ukrainerne endnu længere tilbage og dermed erobre byen Odessa.
Det er næppe i USA’s geopolitiske interesse, at det globale syd agerer som en samlet flok. Derfor vil USA gøre alt for at øge samarbejdet med Indien, og Indien vil på ingen måde slå hånden af Rusland. Og det er sandsynligt, at Indien ender som en samarbejdspartner for både Vesten og Rusland og Kina.
USA mener, at man skal presse Indien til at vælge side, men Indiens selvstændige udenrigspolitik handler om at skabe ro og stabilitet ved at handle med alle parter.
Vores beslutningstagere i Danmark er nødt til at forholde sig til den nye globale, geopolitiske virkelighed og ikke agere efter et gammelt paradigme, som antog, at det alene er den vestlige verden, der bestemmer.
Vi kan ikke længere negligere den nye, globale virkelighed. G20 og BRIKS-landene med endnu flere medlemmer er kommet for at blive. Paradoksalt nok så valgte både Indiens premierminister Narendra Modi, Kinas statsleder Xi Xinping og Ruslands leder Vladimir Putin ikke at deltage i FN’s seneste møde i New York. Efter sigende er der andre fora for diskussioner og forhandlinger, der er blevet vigtigere. Indien vil finde et alternativ til dollar-dominansen, og BRIKS-landene er fast besluttede på, at de skal handle mere med hinanden uden Vestens konstante indblanding. Det er der i og for sig ikke noget forkert i.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


