KØBENHAVN: Folkedemonstration for en legalisering af cannabis
Det er tid til at komme op fra stolene!
Legalisering er den eneste løsning!
70 års forbudspolitik mod cannabis har hverken mindsket danskernes forbrug eller svækket det ulovlige marked.
Op mod halvdelen af landets befolkning har stiftet bekendtskab med cannabis i løbet af deres liv.
Der er således en betydelig efterspørgsel, som ikke vil forsvinde. Konsekvensen er retsforfølgelse af de danske borgere. Cannabis sælges i dag på et ulovligt marked, som alene varetages af den kriminelle underverden og er med til at finansiere bandekriminalitet.
Vi tror på, at en legalisering er den eneste vej frem, så overskuddet fra salget kan styrke vores velfærdsstat.
Kom til stor folkedemo den 30. september og tilkendegiv din holdning til regeringens forfejlede forbudspolitik. Lad os sammen tage ansvar!
PROGRAM:
Klokken 12:00 mødes vi ved den Grå Hal og hilser pænt på hinanden.
Klokken 13:00 begynder vi at gå vores rute, hvor vi kommer forbi Knippelsbro, Kongens Nytorv, Nørreport Station, byretten og ender til sidst på Christiansborg Slotsplads.
Klokken 15:00 vil der være musik og taler på Christiansborg Slotsplads.