anmeldelse
Er EU (Den Europæiske Union) allerede blevet til en europæisk forbundsstat?
Når statsminister Mette Frederiksen rejser rundt i verden, til USA, til Bruxelles med flere, bliver hun modtaget som et statsoverhoved, men er det i virkeligheden snart forbi? EU er i gang med en storslået økonomisk reform, som vil gøre Danmark til en delstat i den europæiske union.
Landene får endnu mindre at skulle have sagt over deres egne finanslove, som skal laves i direkte samarbejde med EU-kommissionen. Planerne skal have en fire-til-syv-års varighed og vil binde Danmark, selv om der i forbindelse med et folketingsvalg bliver valgt en anden regering.
Danmarks økonomi bliver allerede i dag ensidigt styret af EU.
Reformen bliver kaldt stabilitets-.og vækstpagten og er bare en enkelt i en lang række reformer, som langsomt, men sikkert vil gøre Danmark til en lille og helt ubetydelig delstat i Den Europæiske Union.
Danmarks økonomi bliver allerede i dag ensidigt styret af EU. Retningslinjerne er indeholdt i budgetloven, som nøje kræves overholdt. Det betyder konkret, at kommunerne ikke kan lave investeringer i klima og velfærd, da den dikterer, at forbrugsniveauet skal holdes lavt.
Reglerne fra EU tvinger Danmark til at føre en superliberal politik, uanset hvilke politikere der kommer i Folketinget, og uanset hvilken regering vi får.
Det er helt ubegribeligt, at samtlige af Folketingets partier (med undtagelse af Dansk Folkeparti) er tilhængere af at gøre Danmark til en ubetydelig delstat i et superliberalt foretagende, der kun har til formål at gøre de rige rigere og samtidigt lukker øjnene for massiv korruption og svindel.
Der er i den grad brug for en folkebevægelse mod EU – også i det danske Folketing – som kan værne om Danmarks selvstændighed i et liberalt og korrupt Europa.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
