KØBENHAVN: Demonstration til Folketingets åbning
Klimaloven er under angreb. Når Folketinget åbner den 3. oktober, må vi forsvare den! Klokken 9:00 på Christiansborg Slotsplads (led efter Klimabevægelsens flag).
PROGRAM:
Taler af
– Fossilfri Fremtid
– Folkets Klimamarch
– Bedsteforældrenes Klimaaktion
– Klimabevægelsen i Danmark
STATUS
Vi er i en tid, hvor varmerekorderne bliver slået, og prognoserne for klimaet ser dårligere ud end nogensinde før. Alligevel tager vores folkevalgte ikke klimakrisen seriøst nok til at leve op til vores klimalov.
Vi vandt klimaloven i 2019 gennem et borgerforslag og folkeligt pres. Desværre har det uafhængige Klimarådet nu påpeget tre gange, at Danmark ikke overholder klimaloven. Senest har de påpeget, at vi heller ikke når 2025-målet med den nuværende indsats.
Regeringen har brugt for optimistiske klimatal, der får regeringens indsats til at se pænere ud, end den i virkeligheden er. Det skal stoppes øjeblikkeligt, og Klimarådets og Energistyrelsens tal skal ikke påvirkes politisk.