Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij spillede Ukraines præsident i en komedieserie, inden han blev valgt til præsident i Ukraine. Det var en meget populær serie, og han var kendt i alle hjem, da han uventet stillede op til det ukrainske præsidentvalg og vandt valget.
Hvem var det, der opfordrede ham til at stille op, og hvem er det, som styrer hans politik? I forhold til andre lande er det yderste højre forholdsvis godt repræsenteret i parlamentet i Ukraine med 8-9 procent, men stadig langt fra at have nogen stor indflydelse. Det har de fået med Zelenskij som præsident. Alle venstreorienterede partier er blevet forbudt samt et par stykker på midten. Dette faktum bliver aldrig nævnt, hverken af SF eller Enhedslisten.
Enhedslisten har været hurtig til at sende penge til Ukraine, uden at der har været nogen diskussion i partiet om det, og hvad værre er, uden nogen sikkerhed for, hvordan disse penge er blevet brugt.
Som statsminister Mette Frederiksen for nylig har sagt, så var det et helt enigt Folketing, der bakkede op om støtten til Ukraine i form af donationen af F-16-jagere. Hvorfor er der ingen, der taler om at få afsluttet krigen, om fredsmægling og om at få en afslutning på den meningsløse ødelæggelse af Ukraine? Tusindvis af mennesker er drevet på flugt eller sidder og frygter det næste bombeangreb.
… Den vej kan kun føre til endnu mere død og ulykke og et sønderbombet Ukraine.
Præsident Zelenskij har afvist enhver form for forhandling. Rusland har startet krigen, formentlig for at beskytte det russiske mindretal, som ikke er blevet behandlet særligt pænt af den ukrainske regering. Skoler, hvor der blev talt russisk, er blevet lukket, og børnene er blevet tvunget til at tale ukrainsk. Det er en gammel strid fra tiden i Sovjetunionen, hvor det ukrainske sprog blev betragtet som en dialekt.
Danmark har lige doneret mere militært udstyr i form af F16-jagere til Ukraine. Det var fly, der alligevel skulle udskiftes, men man må alligevel se det som et tegn på, at det officielle Danmark ønsker, at krigen fortsætter til den bitre ende. Hvordan den ser ud, ved jeg ikke, men den vej kan kun føre til endnu mere død og ulykke og et sønderbombet Ukraine.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér