KØBENHAVN: Hiroshima brænder stadig
FredsVagten ved Christiansborg og TID TIL FRED – aktiv mod krig indkalder til aktion.
Kom gerne fra klokken 17 og hjælp med opsætning af bannere med mere. Palads viser Oppenheimer, hvilket er en god anledning til at være på pladsen foran.
Det er vigtigere end nogen sinde at mindes og markere dagen den 6. august – mindedagen for de mere end 200.000 ofre for atombomberne, der blev kastet over de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki i 1945.
Kernevåbenspørgsmålet er for alvor tilbage på den internationale politiske dagsorden. Med Ruslands indtog i Ukraine i 2022 og USA og NATO’s kraftige oprustning og militarisering er faren for atomkrig rykket bekymrende tæt på. Våbenindustrien og de politiske magthavere har kurs mod – hvad der kan blive – en altødelæggende krig.
Allerede før Ukraine-krigen undlod Danmark sammen med de andre NATO-lande at underskrive og ratificere FN’s resolution om forbud mod atomvåben.
På NATO’s netop afholdte topmøde besluttedes at sætte krigs- og oprustningsudgifterne voldsomt op i alle lande, så 2 procent-kravet bliver et minimum. Ligesom at få sikret en massiv forøgelse i våben- og krigsproduktion.
Og Danmark holder sig ikke tilbage. Med løgnen om, at flere våben sikrer “fred og frihed”, er Danmark til fulde med i oprustningskapløbet. I det nyligt indgåede forsvarsforlig er der afsat ikke mindre end 143 milliarder kroner ekstra til krigsforberedelser i de kommende 10 år. Penge der tages ved forringelser og nedskæringer af den offentlige velfærd, ved forøgelse af arbejdstid (store bededag). De danske politikere sikrer ingen fred, men er tværtimod en del af den imperialistiske konkurrencekamp, der er årsag til krigene. Det, man får, er øget usikkerhed og krigsfare.
Vi kræver, den danske regering stopper oprustningen og krigsforberedelserne og investerer i befolkningens velfærd, løn- og arbejdsforhold. Vi vil ikke betale for imperialisternes reaktionære krig!
Milliarderne skal bruges på sundhed og uddannelse – ikke krig og militær!
Stop krigen i Ukraine, våbenhvile nu, stop våbenleverancer!
Danmark ud af NATO – NATO ud af DANMARK!
Nej til USA-baser i Danmark!
Danmark skal underskrive FN’s traktat mod atomvåben!
Sted:
Foran Palads Biograf
Axeltorv 9
1609 København V.