KØBENHAVN: Denne dag har vi virkelig brug for jeres støtte!
Tivoli holder 180-års fødselsdag, og da der kommer prominente gæster og presse, kan vi lige så godt udnytte situationen til at informere så mange som muligt om vilkårene hos „A Hereford Beefstouw“ og „Brdr. Price“.
Så kammerater, mød talstærkt op. Vi har brug for jeres støtte!
Program tirsdag den 15. august 2023
Talere:
15:45 – Allan Busk – formand for 3F Aalborg
16:00 – Martin Kragballe – formand for almenområdet – LFS
16:30 – Britt Schmidt Andersen – tillidsrepræsentant
17:00 – Brian Pagels – Aktionsgruppen VVS, Rør og Blik
Aktiviteter:
Medbring gerne jeres fane. Vi laver fanemarch over Vesterbrogade.
(Talere og aktiviteter bliver opdateret løbende).
Begge virksomheder har opsagt deres overenskomst og ønsker, at deres ansatte skal aflønnes langt under overenskomstens niveau, samt fratager medarbejderne en lang række af de goder der er i overenskomsten.
I en branche, som konstant råber op om, at de mangler arbejdskraft, vil man nu betale medarbejderne mindre og give dem dårligere vilkår.
3F København har strakt sig langt i et forsøg på at finde en løsning, mens virksomhederne reelt ingen interesse har vist for at forhandle.
Derfor indkalder vi til demo.
I uge 33 fortsætter vi med demonstrationer:
• Tirsdag den 15. august 2023 kl. 15:30 –18:30
• Torsdag den 17. august 2023 kl. 15:30 –18:30……indtil videre, men ellers til de underskriver.
Der kommer løbende opdateringer fra os.
Kig forbi, vi håber på al den opbakning I overhovedet kan give os til denne vigtige kamp.
Sted: Axeltorv 1, 1609 København V.
Kaffevognen vil være til stede med solidaritetskaffe.