Ja man kalde mig håbløst optimist hmm. Afgørelsen kom 29 Juni om endelig afgørelse(revision) i AES som skulle laves straks. AES har imens skrevet tlbage i September 2022,da De sendte deres afgørelse i Ankestyrelsen, som støttede min sag/deres afgørelse at de lavede revision samtidig hmm igen. Dette er ikke sket. Så nu er det bare at starte på at kæmpe igen for en afslutning. Ja når man læser ordet straks og bruger ordbogen ,så betyder det nu, øjebliklig, med det samme! Men i systemmet ja så foreløbige svar er højst 6 mdr. Det er så dræbende. Har ventet siden August 2021 på min erstatning. Jeg er stadig glad for at fået accept for mit tidligere dejlige arbejdsliv blev smadret efter ulykken, men føler/frygter lidt at det er slet ikke ovre endnu.
Torsdag kom der besked fra E-boks om, at Ankestyrelsen havde en afgørelse. Puha, turde dårligt at åbne den, da jeg har haft flere dårlige oplevelser i tiden med min arbejdskadesag. Snart 6 års kamp, skulle det lykkes at få en fair afslutning?! Selvfølgelig skulle der åbnes for mail trods frygt for et nederlag. Dybt ubehageligt men man kan/skal ikke flygte. Den blev åbnet, og så havde jeg fået 100 % medhold.
Det var ikke helt til at tro på i starten. Mente måske jeg havde læst noget forkert, hjernen er altid i alarmberedskab, når det gælder disse sager. Men det var sgu rigtigt nok. Nu har jeg fået medhold i AES og Ankestyrelsen over for Forsikringsselskabet og håber, det er nok til at kunne afslutte min arbejdsskadesag efter mange år og kampe. Jeg måtte tilbage i 2018 vælge at køre min egen sag, da Malerforbundet ikke opfordrede til at støtte omkring tabt erhvervsevne. De mente, at jeg kunne miste det, jeg havde fået. Men jeg havde fået sølle 5 % i mén og et ødelagt liv med smerter og er endt på førtidspension. Men dog anderkendt min arbejdsskade. Så der startede en lang, lang kamp, som i torsdags fik en forhåbentlig afslutning med, at Ankestyrelsen gav enstemmigt medhold.
Jeg kan være glad nu, men tænker alligevel på dem, som må give op, trods de har fået ødelagt deres liv på grund af en arbejdsskade. Du er i god tro ved at arbejde og vide, du er forsikret, hvis du kommer til skade. Men sådan forholder det sig ikke. Du er ikke sikret, medmindre du skal kæmpe.
Jeg har brugt så meget energi, som jeg slet ikke har. På både jobcentersag og arbejdsskadesag. Det har fyldt så meget og igen nægtet at give op.
Måske nu kan jeg leve mere uden kontante problemer. Og den dag, jeg måske får min erstatning, så tilkøbe mig hjælp til de ting som jeg ikke burde gøre. Men penge er ikke alt. Det vigtigste er, at jeg fik anerkendelse for, at mit liv er vendt 180 grader og styret for altid af min smerter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.