Læserbrev
Dansk militær skal i højere grad indrettes på USA’s og NATO’s præmisser. Det er et af hovedbudskaberne i regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig.
“Vi skal i højere grad kunne leve op til vores allieredes forventninger i NATO”, hedder det blandt andet i regeringens udkast til et nyt forsvarsforlig for perioden 2024-2033.
Regeringen går uden tvivl efter at have noget konkret med til NATO-topmødet i Vilnius i næste måned.
Jakob Linnet Schmidt, Dansk Institut for Internationale Studier
Forsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Jakob Linnet Schmidt er ikke i tvivl om, at regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er timet til NATO-topmødet i næste måned.
– Timingen af regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er iøjnefaldende. Regeringen går uden tvivl efter at have noget konkret med til NATO-topmødet i Vilnius i næste måned, siger Jakob Linnet Schmidt til Arbejderen.
På NATO-topmødet den 11.-12. juli skal statslederne blandt andet debattere NATO’s budget og evne til at afskrække. Op til mødet har NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg meldt ud, at landene skal komme med nye investeringsløfter og – som minimum – forpligte sig til at afsætte to procent af deres bruttonationalprodukt til krigsforberedelser.
Konkret vil regeringen stille flere styrker til rådighed for NATO og sikre, at flere styrker kan sendes hurtigt i krig. Og så skal danske soldater – fortsat – være indsat i NATO’s oprustning mod Rusland – altså indgå i NATO’s såkaldt fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande Estland, Letland og Litauen.
Læs også
Indland
75 efterforskninger
Danske NATO-udsendte efterforskes for vold, voldtægtsforsøg, spirituskørsel og ulovlig våbenbesiddelse
“For at leve op til NATO’s forventninger skal Forsvaret bygges op til at kunne opstille flere styrker, der skal kunne indsættes med større udholdenhed og hurtigere reaktionsevne. Danmark skal prioritere i here grad at efterleve de styrkemål, NATO har tildelt Danmark”, hedder det blandt andet i regeringens udkast.
– Regeringen vil vise handlekraft, når man mødes med de øvrige stats- og regeringschefer til NATO-topmødet, forklarer Jakob Linnet Schmidt, som forsker i dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik – herunder dansk forsvarspolitik og militær aktivisme fra Den Kolde Krigs slutfase til i dag.
Han arbejder i øjeblikket på et projekt om, hvordan skiftende trusselsbilleder manifesterer sig i den politiske beslutningsproces samt i dansk forsvarspolitik fra den kolde krigs afslutning og frem.
Dansk forsvarsbudget indrettes efter NATO-målsætning
Regeringen vil afsætte 143 milliarder kroner – ekstra – til militæret i perioden 2024 til 2033.
Målet med at afsætte de mange ekstra milliarder kroner er blandt andet at sikre, at Danmark lever op til NATO’s målsætning om, at vi skal bruge to procent af vores bruttonationalprodukt på militæret – et mål som er kommet højt på den politiske dagsorden efter Ruslands invasion i Ukraine.
Om det øgede fokus på oprustning bunder i rationel politisk rettidighed som reaktion på russisk aggression, er et åbent spørgsmål. Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI er NATO’s militære udgifter allerede i dag næsten 15 gange højere end Ruslands.
Når et land opruster for at føle sig mere sikker – så vil det land, der oprustes mod, føle sig mere usikker og føle sig presset til også at opruste.
Jakob Linnet Schmidt, Dansk Institut for Internationale Studier
NATO-landene bruger i alt 1232 milliarder dollar på militæret – Rusland bruger 86,4 milliarder dollar, viser den seneste opgørelse fra SIPRI.
– NATO står allerede i dag meget stærkere end Rusland, hvis man måler økonomisk på, hvor meget landene afsætter på deres militære budgetter. Målet om, at landene bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på militæret, er en dagsorden, som især USA har sat for at få Europa til at bruge flere penge på militæret, siger Jakob Linnet Schmidt.
Han advarer om, at verden kan blive kastet ud i en oprustningsspiral – og at øget oprustning øger risikoen for fejl, som kan føre til eskalation af de igangværende konflikter.
– Det er et dilemma. For når et land opruster for at føle sig mere sikker – så vil det land, der oprustes mod, føle sig mere usikker og føle sig presset til også at opruste for at kunne forsvare sig selv. Og så risikerer vi at starte en oprustningsspiral.
– Øget oprustning og udstationering af tropper og materiel kan øge risikoen for, at der sker fejl. I den anspændte situation vi står i i Europa i dag – med øgede spændinger mellem Rusland og NATO – skal der meget lidt til, før en fejl kan føre til en voldsom eskalering af konflikten. Omvendt signalerer det også klart til Rusland, at NATO har vilje og evne til at forsvare sit territorium, forklarer Jakob Linnet Schmidt.
Regeringen lægger op til, at det kommende forsvarsforlig binder Folketinget de næste ti år. Normalt plejer forsvarsforlig i Danmark ellers kun at række fire år ud i tiden.
Samtlige Folketingets partier – på nær Enhedslisten og Alternativet – var i torsdags inviteret til det første indledende møde om det nye forsvarsforlig, oplyser Forsvarsministeriet til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
