Meget interessant . Har siden jeg var ung ofte spurgt mig selv og andre , hvorfor skal der altid være vækst ? Det gir egentlig ikke mening . Håber meget at unge kommer til at tage fat i degrowth, sådan for alvor og ikke bare som endnu et nyt trendy udtryk. Der tales utroligt meget om C02 men i disse dage meget lidt om jorden og vandet , store dele af vores jordbund er udpint,næringsfattig og nærmest livløst, Danmark såvel som i Spanien. Vandene lider forsat, der udledes alt for meget af både dårligt eller ikke renset spildevand samt meget andet f.eks forurenet vand fra Norge ?? Så ja ned med væksten – søg et andet kriterium for positiv udvikling.
Professor emeritus Joan Martinez-Alier er modtager af årets Holberg-pris (2023), som hvert år uddeles på Universitetet i Bergen i begyndelsen af juni.
Martinez-Alier har den usædvanlige udmærkelse ved både at foregribe og aktivt engagere sig i de indbyrdes forbundne planetariske udfordringer som fattigdom, klimaændringer og fødevaresikkerhed.
Heike Krieger, formand for Holberg-komiteen
Tildelingen sker ifølge Holberg-udvalget for hans banebrydende forskning i økologisk økonomi, politisk økologi og miljøretfærdighed. Hans tværfaglige forskning integrerer samfunds- og naturvidenskab og han anbefaler i øvrigt en humaniora-drevet form for økonomi.
Martinez-Alier har sin base på Universitat Autònoma de Barcelona, hvor han stod bag etableringen af ICTA, Environmental Science and Technology Institute.
Modvækst som løsning
I Martinez-Aliers forskning har det økonomiske systems krav om vedvarende økonomiske vækst desuden givet anledning til et engagement i degrowth-bevægelsen. Således var prismodtageren en af designerne bag den første internationale degrowth konference i Paris i 2008.
Degrowth (på dansk kaldet modvækst, red.) sætter fokus på behovet for at reducere det globale forbrug og produktionen. Og med degrowth skal BNP som indikator for velstand droppes og erstattes af målinger af social og miljømæssig velfærd. Skal vi nå frem til et socialt retfærdigt og økologisk bæredygtigt samfund anses det for helt nødvendigt.
Siden 2008 har degrowth-bevægelsen blandt andet afholdt årlige konferencer, hvor forskere og praktikere har udvekslet erfaringer, ligesom en årlig sommerskole finder sted på Universitat Autònoma de Barcelona.
“Mit forskningsmål er at vise, at økonomisk vækst og ændringer i strømme af energi og materialer i økonomien og det stigende antal miljømæssige uretfærdigheder er to sider af samme sag,” udtaler prismodtageren. “Mit hovedformål er at synliggøre de mange miljøkonflikter rundt om i verden.”
Dokumentation af miljøkonflikter
Martinez-Alier er meddirektør for Atlas of Environmental Justice, som til dato har dokumenteret omkring 4.000 sociale konflikter forårsaget af miljøforringelse eller ulige fordeling af miljøressourcer. Atlas har til formål at synliggøre miljøkonflikter, pege på regeringens undertrykkelse af miljøforkæmpere og lette forskning i transnationale virksomheders ‘sociale uansvarlighed’. De omkring 4.000 sociale konflikter er opdelt på følgende kategorier: fossile brændsler, klimaændringer, mineraler, biomasse, affald, vand, industri, atomenergi, infrastruktur, biodiversitet, fredning, turisme.
To af Martinez-Aliers mest indflydelsesrige bøger er Ecological Economics: Energy, Environment and Society (med Klaus Schlüpmann, 1987) og The Environmentalism of the Poor: A Study of Ecological Conflicts and Valuation (2002). Økologisk økonomi sporer historien om økologisk kritik af økonomi fra 1860’erne til 1940’erne. Det artikulerede en anden tradition for økonomisk tankegang og var et vigtigt bidrag til udviklingen af politisk økologi. I 2023 vil Martinez-Alier udgive Land, Water, Air and Freedom: The Making of World Movements for Environmental Justice.
“Martinez-Alier har den usædvanlige udmærkelse ved både at foregribe og aktivt engagere sig i de indbyrdes forbundne planetariske udfordringer som fattigdom, klimaændringer og fødevaresikkerhed”, siger Holberg-komiteens formand Heike Krieger. “Hans innovative teorier og mentorskab fortsætter med at opbygge kapaciteten hos nye forskere og politiske beslutningstagere til at håndtere disse krydsende kriser i det globale økonomiske liv.”
Holberg-prisen blev indstiftet af den norske regering i 2003 og administreres af Universitetet i Bergen. Prisen har en værdi af 6 millioner NOK i 2019.
Prisuddelingen finder sted i forbindelse med afholdelse af en Holberg-uge, hvor forskellige arrangementer vil give mulighed for at stifte bekendtskab med prismodtagerens forskning.
Blandt tidligere modtagere af Holberg-prisen kan nævnes Bruno Latour, Manuel Castells og Jürgen Habermas.
I Holberg-ugen indgår også uddeling af Niels Klim-prisen, som i år går til den unge danske forsker Simona Zetterberg-Nielsen. Hun får prisen for sin forskning i romanens historie, narratologi og fiktionalitet.
Om ”degrowth” foreligger på dansk ”MODVÆKST. Omstilling til fremtiden”, 2011, Hovedland.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.