KØBENHAVN: Ingen 0 %-løsning, ingen Lynetteholm
Duk op den 21. juni klokken 7:00 til morgen-demo ved By & Havns kontor på Nordre Toldbod 7 mod Lynetteholmen!
Vi gør alle de, der arbejder for By & Havn, opmærksomme på det miljømæssige kollaps, som er en direkte konsekvens af lynetteholmsprojektet!
Vi kan ikke tillade os at forblive passive, mens magthaverne ødelægger Østersøen og undertrykker vores stemmer!
By & Havn skal tage ansvar for Østersøens økologiske sammenbrud!
Når Lynetteholmen bygges, kommer By & Havn til at blokere en dybhavssaltkanal, der sørger for, at Østersøens økosystem forbliver sundt og velfungerende.
Med blokeringen af saltkanalen kollapser Østersøen!
Blokeringen af saltkanalen påvirker ikke kun vores badevand, vores havmiljø og vores fisk – men også Sveriges, Polens, Litauens, Estlands og Finlands havmiljø, badevand og fiskeliv!
Tidligere har By & Havn gravet en ny saltkanal uden om deres anlæggelser – en såkaldt 0 %-løsning. På denne måde sørger man for, at 0 % af saltstrømmen gennem Øresund bliver stoppet. Hvis Lynetteholmen skal anlægges mod vores vilje, skal dette være en del af løsningen!
By & Havn skal tage ansvar for stormflodssikring i København!
Selv om Lynetteholmen angiveligt skal stormflodssikre København, formår den derimod at blokere det naturlige udløb af stormflodsvand gennem Københavns kanaler.
Vi kan ikke se til, mens de oversvømmer vores by!
Under klimakrisen ser vi kun flere og flere storme, oversvømmelser og drastiske vejrændringer. Hvis der skulle komme en stormflod fra syd, som er derfra, de voldsomste stormfloder rammer København, sætter Lynetteholmen en prop i vandets udløb til Øresund, da den bygges i nord. Det kommer med store og varige konsekvenser for metroen, store dele af Amager, vores badevand i Islands Brygge og resten af indre København.
By & Havn skal lytte til folkets stemmer!
Vi er blevet ignoreret for længe! Beslutningen om anlæggelsen er vidt upopulær, og kun 8 % af Københavns befolkning mener, at projektet skal gennemføres!
Vi kræver at blive hørt!
Vi kræver et dige fra syd!
Vi kræver en 0 %-løsning!