Ja, og hvem skal afgöre…” hvor man accepterer nogle parallelle værdier og måder at være på, som ellers ikke er accepteret i det danske samfund?” Hvad er accepteret og hvad er ikke accepteret “…i det danske samfund…”. Det er god “socialdemokratisk” fascisme med nazistisk tendens hen i mod danske jödestjerner.
Denne leder burde egentlig ikke skrives. Men desværre sættes der en dagsorden andre steder i samfundet, der gør det nødvendigt.
Dagsordenen er sat for flere årtier siden af Dansk Folkeparti og kredse af samme type. Siden er den overtaget af flere og flere mainstream-politikere. Og nu er det Socialdemokratiet, der tager teten.
I et interview med netmediet Altinget fortæller bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek om de næste skridt i kampen mod, hvad der kaldes parallelsamfund:
”Jeg tror, at næste kapitel bliver skrevet i diskussionen af, hvilke værdier vi har. Kan man have svømmehaller, hvor det kun er kvinder, der må bade? Kan man servere svinekød steder, hvor der måske er nogen, der ikke bryder sig om det? Det er nogle af de diskussioner, der kommer i højsædet i den næste periode.” (Arbejderens fremhævning)
Når modsætningerne sættes i højsædet, bæres der ved til en splittelse, som kun gavner én kraft, én klasse i dagens Danmark – og det er ikke arbejderklassen.
Det er de “betændte integrationspolitiske emner” (Altingets formulering), der tænkes på, og ministeren forklarer videre, at “vi hele tiden skal være opmærksomme på, om der opstår parallelsamfund. Er der steder, hvor man accepterer nogle parallelle værdier og måder at være på, som ellers ikke er accepteret i det danske samfund?”
Er det ikke vigtigt, hvad vi spiser i de offentlige institutioner? Er emner som karikaturtegninger og ytringsfrihed og kønsopdeling ikke relevante? Det ville være arrogant at påstå det modsatte. Men det er ikke det, der er det væsentlige. Det er ikke det, der er hovedpointen.
For i en verden, der var bare en smule bedre, end den vi lever i, ville sådanne emner kunne diskuteres på basis af respektfuld dialog. Og der kunne findes løsninger, der forenede frem for splittede mennesker.
Men det er slet ikke meningen, at sådanne forskellige opfattelser, uenigheder eller modsætninger, som der altid vil være i arbejderklassen, skal løses. I hvert fald ikke ifølge den erklærede værdikamp. Modsætningerne skal sættes i højsædet. De skal uddybes, blive til altdominerende spørgsmål, der skaber nid og nag, får mistanker til at vokse og gro, splitter mennesker.
Derved bæres der ved til en splittelse, som kun gavner én kraft, én klasse i dagens Danmark – og det er ikke arbejderklassen.
Lad os ikke falde i den fælde!
Vi skal ikke stå i det ene hjørne og råbe ad “de andre”, hverken dem med sort, brun eller hvid hud. Hverken dem der spiser halalkød, eller dem der elsker stegt flæsk med persillesovs.
Lad os i stedet sætte de diskussioner i højsædet, der understøtter fællesskaber og samling. Det er der i allerhøjeste grad brug for, hvis der skal sættes en stopper for det ræs mod bunden, der presser flere og flere ud mod samfundets kant.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.