KØBENHAVN: Integrationen går langt bedre, end du tror
Der findes en masse fordomme om, hvor dårligt integrationen går i Danmark. Kom og blive meget klogere på, hvordan det reelt forholder sig! Og gå herfra med en gratis bog om emnet.
Til at gøre os klogere har vi:
Hans Lassen, ph.d. og integrationsekspert, nuancerer integrationsdebatten, når han dykker ned i de nyeste tal og analyser. Med særligt fokus på beskæftigelse vender han historien på hovedet: Integrationen i Danmark er ikke forfejlet – den er faktisk en succes.
Og:
Niels Glavind, forfatter til bogen Fakta og fjendebilleder, tager livtag med nogle af de spørgsmål, der går igen i integrationsdebatten som: Er muslimerne ved at komme i flertal? Fører indvandring til mere kriminalitet? Er de etniske minoriteter præget af negativ social kontrol og kvindeundertrykkelse? Er muslimerne imod demokrati?
Niels Glavind har foræret 200 eksemplarer af sin bog, “Fakta og fjendebilleder”. Du får et gratis eksemplar med hjem til videre inspiration!
Program:
16:00 – 16:10: Velkommen med kaffe og the
16:10 – 17:15: Foredrag med Hans Lassen inkl. spørgsmål
17:15 – 17:45: Forfatter og journalist Niels Glavind præsenterer sin bog “Fakta og fjendebilleder” inkl. spørgsmål.