KØBENHAVN: Handl på overforbrugsdagen
På dagen, hvor danskerne har brugt deres del af klodens ressourcer, vandrer tre generationer ad Strøget til Christiansborg med bannere, rollatorer, vandrestøvler og handlekraft for endnu engang at opfordre politikerne til at få vendt klimaskuden. Kom og vær med!
Klimakrisen kræver et stærkt lederskab, derfor demonstrerer vi for nødvendig og hurtig handling og seriøs krisehåndtering.
Hvem, hvad, hvor og hvornår?
På Earth Overshoot Day, den 28. marts klokken 15:30 mødes Fridays For Future med Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimavandreren Mikkel & KlimaMarts for fremtidens klima og vores rovdrift på klodens ressourcer.
Alle er meget velkomne til at bruge et par timer på at dele bekymringen og plante et skilt og et krav på Christiansborg.