Der er ingen bunkere og underjordiske anlæg i Danmark til at beskytte befolkningen. I København tænker man nok at bruge metroen, men den bliver så let oversvømmet, at det vil være selvmord at bevæge sig derned.
Både flyvestation Skrydstrup og flyvestation Karup ligger så geografisk tæt på Esbjerg og Oksbøl, at de vil indgå i det samme angrebsbillede; altså er befolkning/populationen meget større der end hidtil antaget.
Selve krigens militære hovedkommando ligger faktisk der i Midtjylland og vil være mål for et massivt angreb i den anledning.
Beredskabsstyrelsen har i dag ingen livreddende førstehjælpeindsats.
Vi andre har altid været overladt til os selv.
Det så vi senest med jordskælvet i Tyrkiet, hvor det tog dem en uge at få sendt fire m/k af sted; ikke for at livredde mennesker, men for at dyrke deres egen lejrlogistik og helt uden snavs på hænder og tøj. Sådan arbejder de bedst.
Nye sorte uniformer og et straffecirkulære har de også fået.
Der er i dag ingen hjælp at hente fra danske myndigheder.
Myndighederne har nærmere tænkt sig at bruge styrelser og hjemmeværn til at holde os alle sammen indespærrede i vores bolig uden mulighed for at kunne komme bort.
Allerede da man byggede disse statsbunkere REGAN Vest og Øst, var det hensigten kun at redde regering, kongehus og den øverste administrative ledelse. Vi andre har altid været overladt til os selv.
Tro mig, jeg har læst beredskabsplanerne, kender dem indgående og har siddet vagt på kasernen på Kronborg i tilfælde af, at Danmark blev angrebet i weekenden og hæren hjemme på orlov.
Pjecen ‘Hvis Krigen Kommer‘ fra Statsministeriet 1962 er den senest husstandsomdelte beredskabspjece, vi har modtaget som civilt borgerværn imod krigen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.