Læserbrev
Den kunstige ø Lynetteholm kan få konsekvenser for både dyre- og planteliv i Østersøen.
Det fastslår en ekspertgruppe nedsat af Trafikstyrelsen, der har analyseret Lynetteholms potentielle konsekvenser for havmiljøet.
Østersøen har en helt særlig saltbalance, der gør havet meget sårbart overfor ændringer.
– Østersøen er et brakvandshav – det vil sige, at saltholdigheden er langt under det, vi finder i oceanerne. Det presser dyre- og planteliv, og Østersøen har naturligt en lav biodiversitet, da det er relativt få arter, som trives i det brakke vand. Da livet i Østersøen allerede er “stresset”, er det følsomt over for ændringer i saltholdigheden, advarer Stiig Markager, der er en del af ekspertgruppen, der skal rådgive Trafikstyrelsen om miljøforhold i forbindelse med anlæg af Lynetteholm.
Han uddyber:
– Lynetteholm vil være en slags “prop” ind til Østersøen. Så alt, hvad vi gør, påvirker hele Østersøens biodiversitet. Opførelsen af Lynetteholm vil nedsætte vandtilførslen – og dermed også salttilførslen – til Østersøen, siger Stiig Markager til Arbejderen.
Ud over at være med i ekspertgruppen er han professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.
Tidligere beregninger viser, at Lynetteholm har en blokeringseffekt på transporten af vand og salt gennem Østersøen på cirka 0,25 procent, hvilket i den oprindelige miljøkonsekvensrapport blev vurderet som ubetydeligt.
Den vurdering er Stiig Markager ikke enig i.
– Dels er det usikkert, om effekten kun er 0,25 procent – eller mange gange højere, og så er der potentielt en akkumulerende effekt. Det er 0,25 procent mindre salt år efter år efter år. Derfor kan små ændringer, som akkumuleres over tid, godt have en stor effekt, advarer Stiig Markager.
Læs også
Lynetteholm vil blokere for tilstrømning af salt og ilt fra Øresund til Østersøen.
Lynetteholm afskærer nemlig for Kongedybet, der er en af de tre store sejlrender, der fører salt- og iltrigt vand mod Østersøen.
Netop salt og ilt fra Øresund til Østersøen er afgørende for miljøet og for biologien.
Kvælstof og fosfor vil forringe biodiversiteten
For at anlægge den kunstige ø skal der graves 228.000 ton havbund og forurenet slam op.
Det kan få konsekvenser for havbunden, når gravearbejdet begynder at hvirvle havbund og slam op, fordi der vil blive udledt kvælstof og fosfor i havet.
Gravearbejdet vil frigive kvælstof og fosfor i Øresund – hvor der i forvejen er alt for mange næringsstoffer.
Stiig Markager
– Gravearbejdet vil frigive kvælstof og fosfor i Øresund – hvor der i forvejen er alt for mange næringsstoffer. For mange næringsstoffer i havet vil betyde iltsvind og plante- og fiskedød, fortæller Stiig Markager.
Netop kvælstof og fosfor udgør et stort pres på vores havmiljø. Kvælstof og fosfor stimulerer nemlig algevæksten.
– Når algerne dør, falder de døde alger til bunds og skaber iltsvind. Iltsvind vil føre til, at ålegræsset forsvinder. Og ålegræsset udgør et vigtigt opvækst- og levested for fisk. Så øget kvælstof og fosfor og iltsvind vil påvirke hele biodiversiteten negativt, forklarer Stiig Markager og fortsætter:
– Det vil derfor være nødvendigt at kompensere for disse udledninger ved at forbedre rensningen på Københavns renseanlæg, så der er en regning, som skal betales af Københavns borgere.
Eksperterne advarer om at: “Sedimentspild vil frigive kvælstof og fosfor, som er den primære presfaktor for områdernes økologiske tilstand”.
Samt at:
“Sedimentspild fra gravearbejdet udgør en kilde til partikler i vandet, som vil forringe lysforholdene for de bundlevende planter (ålegræs og makroalger) og sætter sig på overflader, det vil sige planterne. Det kan potentielt skade planterne og udgør en negativt miljøeffekt både generelt i området og i de omliggende marine Natura 2000-områder”.
– Tidligere har hverken politikere eller myndigheder for alvor bekymret sig om, at gravearbejdet vil frigive kvælstof og fosfor. Men det er man altså nødt til, mener Stiig Markager.
“Gør Lynetteholm mindre”
Ifølge ekspertgruppen skyldes langt de største problemer for havmiljøet Lynetteholms størrelse. Derfor opfordrer de til at gøre den kunstige ø mindre.
– Det er den yderste tredjedel af Lynetteholm, der skaber alle problemerne med salt og vand til Østersøen. Derfor bør politikerne genoverveje, om man skal lave Lynetteholm så stor som planlagt eller gøre den en tredjedel mindre og holde sig på kanten af Kongedybet. For så ville der ikke være den her problemstilling, siger Stiig Markager, der understreger, at han udtaler sig på egne vegne.
Han fortsætter:
– Det var ikke med i den oprindelige plan, at Lynetteholm skulle være så stor. Og hvis formålet var at klimasikre København, så kan man vælge at bygge en dæmning. Man kan kun gætte på, hvorfor politikerne ønsker at bygge Lynetteholm så stor – men desto større Lynetteholm bliver, desto flere boliger kan der bygges, og desto større er den økonomiske gevinst.
Eksperternes anbefalinger er ikke den eneste modvind, som den kunstige ø Lynetteholm er løbet ind i på det seneste.
Klimabevægelsen har nemlig sagsøgt staten og By & Havn for at ignorere vigtige miljøproblemer med Lynetteholm-projektet.
Ifølge Klimabevægelsen har myndigheder og politikere ikke undersøgt klimakonsekvenserne af den planlagte ringvej og metro og de tre millioner etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.
Man har heller ikke taget ændring af vandgennemstrømningen til Østersøen alvorligt, kritiserer Klimabevægelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
