Nakba Week
Rigtige feminister og EU
Enhver rigtig feminist bør sætte sig ind i, hvad EU egentlig gør for ligestillingen. Ikke bare, hvad de siger, de gør. Da vil mange nok komme til konklusionen, at ligestilling er (endnu) en grund til at være EU-kritisk, skriver Susanna Dyre-Greensite.
|
Hvordan er man egentlig en rigtig feminist?
Det er et godt spørgsmål at reflektere over her på Kvindernes Internationale Kampdag. En dimension af det spørgsmål, som vi belyser alt for lidt i den offentlige debat, er, hvordan feminister bør forholde sig til EU. Det er også et spørgsmål, der efter min mening fylder for lidt i min egen bevægelse.
Ligestilling i EU?
Er det fordi, at EU gør det godt på ligestillingsområdet?
Kvindesagen har trods alt alle dage fyldt noget i EU-samarbejdet. Helt tilbage i 1950’ernes Romtraktat – grundlaget for det nuværende EU – stod der en bestemmelse om ligeløn. I dag kommer EU med lovgivning om øremærket barsel og kvinder i bestyrelser. Der er mange eksempler på, at EU øjensynligt går længere end Danmark i ligestillingsspørgsmål.
Så kan en rigtig feminist da tillade sig at være EU-kritisk?
Det konkrete EU, ikke drømmene
”Rigtige feminister og alle andre bør forholde sig til det konkrete EU og ikke drømmene … Tro ikke på, at ændringer af ulighederne mellem kvinder og mænd og fjernelsen af mandsdominansen i samfundet primært skal komme fra fader stat eller med fader EU!”
Sådan skrev professor Drude Dahlerup i et læserbrev i Weekendavisen for snart 30 år siden. Jeg hiver det frem i dagens anledning, fordi jeg mener, at det desværre fortsat er præcist og aktuelt. Selvom EU tit lyder godt på overfladen, gør vi feminister os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke dykker ned i, hvad det egentlig betyder, at EU bestemmer over vores ligestillings- og arbejdsmarkedspolitik.
EU har ikke givet ligeløn
Selvom ligeløn har stået i EU-traktaterne i alle år, har EU jo ikke sikret ligestilling. Dels går det bedre hos vores nordiske naboer, som ikke er i EU, end det gør i Danmark og resten af EU. Og dels er der faktisk eksempler på, at EU har stoppet progressive bevægelser for ligestilling.
Når EU driver den ene privatiseringsbølge efter den anden, går det hårdest ud over kvinder, der er overrepræsenteret blandt offentligt ansatte.
Tyskland havde engang en lov om, at hvis to ansøgere var lige kvalificerede til en stilling, så skulle der gives fortrinsret til kvinder i fag, hvor kvinder var underrepræsenteret. Den lov underkendte EU-domstolen i den såkaldte Kalanke-sag, fordi den ikke passede med EU’s syn på ligeløn.
Når vi overgiver et politisk område til EU, er det nemlig den mandsdominerede EU-domstol, der i sidste ende bestemmer. Uanset hvor progressive vores egne folkevalgte må være.
Kvinder rammes hårdest af EU
Så bør rigtige feminister også tænke på, hvordan EU’s øvrige politik egentlig rammer kvinder.
Når EU driver den ene privatiseringsbølge efter den anden, går det hårdest ud over kvinder, der er overrepræsenteret blandt offentligt ansatte. Når EU’s privatiseringsbølger medfører prisstigninger, som vi for eksempel har set det på elmarkedet, går det hårdest ud over kvinderne. Kvinder tjener jo fortsat i gennemsnit væsentligt mindre end mænd.
Når EU dikterer nedskæringer på velfærdsområdet, går det hårdest ud over kvinder. EU’s nedskæringspolitik er kun blevet mere bindende for Danmark de seneste år på grund af kravene forbundet med EU’s genopretningsfond.
Når EU blokerer for ordentlige forhold for mennesker på flugt, går det hårdest ud over kvinder på flugt. Manglen på toiletter og bade i flygtningelejre i EU medfører alvorlige sundheds- og sikkerhedsrisici for i forvejen udsatte kvinder.
Genopliv kampen mod “Fader EU”
Enhver rigtig feminist bør sætte sig ind i, hvad EU egentlig gør for ligestillingen. Ikke bare, hvad de siger, de gør. Da vil mange nok komme til konklusionen, at ligestilling er (endnu) en grund til at være EU-kritisk.
Jeg mener i hvert fald, at det er på høje tid, at vi genopliver kampen mod det, man i 90’erne kaldte “Fader EU”.
Rigtig god international kvindekampdag!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2023 | 10:59
