Amager Fælleds Venners affaldsindsamling
Igen i år deltager borgergruppen Amager Fælleds Venner i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling søndag den 26. marts 2023, hvor vi vil samle affald på Amager Fælled.
Vi har en rullende start mellem klokken 10:00 og 13:00. I denne periode kan I komme til indgangen af Amager Fælled på stien mellem Artillerivej 71D og legepladsen mod syd.
Der vil her være mulighed for lån af snappere, og der vil blive udleveret affaldssække. Medbring selv eventuelt arbejdshandsker.
Aflevering af affald og aflevering af lånt materiale kan ske mellem klokken 11:00 og 14:00 ved samme indgang.
I øvrigt kan du møde os i vores bod til en snak om Amager Fælled-sagen, vores handlemuligheder, de igangværende retssager, som har medført ny interesse for vores sag i offentligheden, og vores arbejde indtil nu. Du kan også hjælpe os ved at købe vores støttetøj, badges, bøger, plakater, muleposer med mere og være med til at skabe synlighed om sagen rundt omkring i København.