SORØ: Kvinder i konfliktområder
Ukraine, Iran, Afghanistan, Tyrkiet, Palæstina. Verden over ser vi lige nu krige, konflikter og katastrofer, der rammer civilbefolkninger – og i særdeleshed kvinder og børn – hårdt.
Lad os mødes 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag og sammen zoome ind på verdens kvinder ramt af krig og katastrofer.
Mød blandt andre Ditte Specht, der til daglig arbejder som international projektleder i Dannerhuset. Ditte vil fortælle mere om Danners internationale arbejde mod vold og om sin seneste rejse til Palæstina; et land hvor 29 procent af kvinder har været udsat for vold.
Alle kvinder er velkomne til 8. marts på Værkerne. Der er fællesspisning klokken 18:30 – linsesuppe og brød, cirka 25 kroner, samt kage til kaffen. Tilmelding er ikke nødvendig.
8. marts-initiativet, Sorø.
