NYKØBING MORS: Kvindernes Internationale Kampdag
Kvindernes internationale kampdag markeres igen i år i Nykøbing. Kampen for kvinders frihed, rettigheder og liv er langt fra ovre. I flere lande er fraværet af kvinders rettigheder himmelråbende. De er frataget enhver chance for at føre et frit og anstændigt liv. Selv i Danmark kæmper vi stadig med ligestilling i store dele af samfundet.
Så kom og markér din solidaritet med kvindesagen på Kirketorvet i Nykøbing.
Talere: Laura Pilgaard Christensen, 3g Morsø Gymnasium, Politikholdet, Højskolen Mors
Musik perfomance: Andrea Mark Jepsen, 3g Morsø Gymnasium.
Der er kaffe på kanden!