AARHUS: Nej til atomkrig – forbyd atomvåben
Med afsæt i krigen i Ukraine fortæller Klaus Krogsbæk om den aktuelle risiko for en atomkrig og om, hvad vi risikerer, hvis krigen kommer. Han lægger op til debat om, hvordan vi sammen kan forhindre, at det kommer så vidt, og hvordan vi sammen kan få gennemført et forbud mod atomvåben. Trods alvoren holdes oplægget med optimisme og humor.

Klaus Krogsbæk er aktiv i ‘Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark’. I 1980’erne deltog han i fredsbevægelsens kampagne mod opstilling af mellemdistanceraketter i Europa. Efter 25 år i LO-fagbevægelsen har han de seneste par år været på efterløn. Klaus lægger vægt på samspillet mellem det politiske niveau og befolkningen og på, hvordan vi almindelige mennesker i fællesskab kan påvirke begivenhedernes gang. Vi har alle en rolle at spille.