KØBENHAVN: 1. marts-demo for åbne byrum og flere fristeder
Gentrificeringen hærger København!
Hvis man går rundt på Nørrebro i dag, ja… faktisk overalt i København, kan det være svært at genkende. Flere og flere gamle arbejderkvarterer, kollektive projekter og lokale aktører bliver revet ned og erstattet med klamt nybyggeri, som kun rige hipstersvin har råd til at bo i.
Vores farverige fristeder er under angreb. En efter en bliver de angrebet af den kapitalistiske stat og revet ned. Fra Mundo Nuevo i Grækenland, Liebig 34 og kpi wagenplatz i Berlin til herhjemme, hvor kapitalismen tager endnu en bid af de alternative steder omkring Ragnhildgade-kvarteret.
Kollektivet Lost Miserables står nu her på den kendte dato 1. marts til at blive smidt på gaden, et kollektiv der igennem de sidste 12 år har lagt hus til et virvar af autonom kreativitet. På den måde har Lost Miserables været frie til at eksperimentere og udfolde sig uden om samfundets normalisering.
Her har der igennem tiden boet cirka 50 forskellige mennesker, som på en eller anden måde har haft brug for en pause fra senkapitalismens ræs mod afgrunden. Immigranter, hjemløse, studenter, punx, hippies og andre kreative misfits har alle tilbragt en del af deres liv her. På randen af rotteræset.
Vi må stå sammen som kammerater på tværs af vores autonome fristeder og knuse gentrificeringen!
Derfor afslutter vi 1. marts- demonstrationen tæt ved Lost Miserables, hvor vi i solidaritet inviterer alle til at tage gaden tilbage i festligt lag, hvor DJ Durrutti fra Byens Radio vil fyre den op med klassiske ungeren- og torsdagsdemo-tunes, så vi kan danse gentrificeringen i graven!
Sammen skal vi kæmpe for åbne byrum og flere fristeder!
Vi ses til 1. marts-demo ved Nørrebro Station klokken 17:30.
INTET GLEMT – INTET TILGIVET!