ODENSE: Debat med den norske fredsaktivist Bitte Vatvedt
I al hemmelighed forhandler regeringen en baseaftale med USA. Det fortalte den danske statsminister på et pressemøde i foråret 2022.
Hvad betyder det for Danmarks suverænitet? Får vi atomvåben ind ad bagdøren? Bliver baserne bombe- og terrormål? Er områderne under USA-lov? Eller kan dansk lov håndhæves? Hvordan vil “basebyerne” belaste vores miljø, natur og klima? Hvem betaler regningen for opførelse, drift og vedligehold?
Bitte Vatvedt er talsmand for “Aksjon Mot Baseaftale Med USA”, og hun vil fortælle, hvad baseaftalen mellem Norge og USA vil betyde for Norge. Hun fortæller også om den brede norske protest mod baserne, som har samlet ungdoms- og kvindeforbund, sportsklubber, trossamfund, fagforeninger, klima- og miljøgrupper og fredsbevægelser.
Erfarne danske fredsaktivister – Carsten Andersen fra Aarhus Mod Krig og Terror og Tove Jensen fra Demos i København – vil bidrage med, hvad vi indtil nu ved om den danske baseaftale med USA.