AARHUS: Palle Havn fortæller og viser rundt på Aarhus Havn
Palle Jørgensen viser rundt og fortæller om Aarhus Havn lørdag 18. marts. Mød op ved skulpturen på Mindet 1, Aarhus Havn, klokken 11:30.
Han har kendt havnen siden sine unge dage, hvor han var løsarbejder.
Undervejs var han aktiv i den store havnestrejke 1982-83 vendt mod angrebene på dagpengereglerne. Det blev til mange sange fra Palle og Havneband.

Palle har havnen i sit hjerte, som mange andre der har haft deres arbejdsplads på havnen. Så meget at han blev ankermand for at få opstillet skulpturen af havnearbejdere på Mindet i Aarhus, lavet af Jens Galschiøt. Skulpturen kommer vi også forbi.
Aarhus Havn har været vikingehavn, foderstofhavn, containerhavn og står i dag over for en gigantisk udvidelse, selv om byrådet har trukket nogle kvadratkilometer i land efter borgernes protester.
Pris: 100 kroner – inkluderer efterfølgende frokost i Café Oskar.
Overskuddet går til Arbejderen.