KØBENHAVN: Hvad skal erstatte jobcentrene?
Den nye regering vil nedlægge jobcentrene – hvad skal vi have i stedet?
Det spørgsmål stiller vi på Ceveas konference den 26. januar, hvor vi skal forsøge at finde pejlemærker for fremtidens jobcenter – eller hvad det nu kommer til at hedde fremover.
Skal indsatsen på socialområdet og indsatsen på beskæftigelsesområdet adskilles, eller styres begge indsatser bedst fra samme kommunale instans?
Hvordan skaber man et system, hvor der både er frihed for de ledige til at vælge den bedste vej tilbage i job og samtidig frihed for de enkelte kommuner til at organisere deres beskæftigelsesindsats – som det står i det nye regeringsgrundlag? Og kan man overhovedet det i virkeligheden?
Hvordan kan private leverandører spille en rolle i at få flere folk i job, og kan de gøre det lige så godt som det offentlige?
Vi diskuterer uenigheder, og vi forsøger at finde fælles pejlemærker, der kan være med til at give jobcentrenes arvtagere den bedst mulige start på tilværelsen.
Kom og bliv klogere på pejlemærkerne for fremtidens jobindsats den 26. januar mellem klokken 13.00 og 16.30 på Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.
Pris
200 kroner for ikke-medlemmer
100 kroner for medlemmer
100 kroner for ledige, pensionister, studerende
Sådan kommer du ud til os:
Bus: 5C og 250S stopper ved Ørestads Boulevard (Amager Boulevard).
Metro: M1 kører til Islands Brygge St.
Der er mulighed for gæsteparkering under HK Hovedstadens bygning. Registrer din nummerplade på skærmen i receptionen.
——————————————————————————-
Foreløbige program:
13.00 – Mulighed for en kop kaffe og en hyggelig snak
13.30 – Sammenbragte børn: social- og beskæftigelsespolitik i jobcentrene v/ Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Tænketanken Cevea
13:55 – Hverdagen for en helt almindelig socialrådgiver v/ Maria Riber, socialrådgiver på Jobcenter København, Lærkevej
14.05 – Pause
14.25 – Visioner for fremtidens jobcenter v/
– Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening
– Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
– Claus Mogensen, administrationspolitisk chef i KL
– Pia Lund Jeppesen, næstformand i HK Kommunal
– Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
15.25 – Debat: Hvad skal erstatte jobcentrene & kan vi finde fælles pejlemærker for fremtidens jobindsats?
16.20 – Netværk og forfriskninger
