Esbjerg er bygget op om havnen. Fra fiskeri over olieindustriens platforme i Nordsøen og den massive udbygning af den vedvarende energi på Nordsøen og senest NATO-havnen. Alt dette kræver plads, meget mere end havnen råder over i dag. Udbygningsplanerne omfatter en kaj på 1 kilometer og oplagsplads på cirka 1 kvadratkilometer oven i de nuværende henholdsvis 14 kilometer kaj og 4,5 kvadratkilometer oplagsplads. I havnens sydøstlige del er der en arealreserve på cirka 0,3 kvadratkilometer.
Som det første skal der ske en uddybning af den 22 kilometer lange indsejling til Esbjerg Havn gennem det smalle Grådyb – mellem Fanø og halvøen Skallingen. Her er vanddybden 10,3 meter, og den skal øges til 12,5 meter. Ved uddybning bortgraves cirka 3,5 millioner kubikmeter sand, ler med videre, og det skal – så vidt muligt – transporteres på pramme ind til havnen, hvor der skal cementstabiliseres og bruges til opfyldning af de nye havnearealer.
Godkendes projektet, vil uddybningen strække sig over en halvt års tid, fra marts til oktober, hvilket rammer lige ind i fuglenes yngletid. Og det er så her, problemerne begynder at opstå. For naturen ved Esbjerg, Fanø, Ho Bugt og Skallingen er i dag under så hårdt pres, at det er et spørgsmål om tid, inden det voldsomme pres fra havnen og skibstrafikken vil få naturen til at bukke under, lyder havnens analyse.
Skallingen er en cirka 10 kilometer lang og 2 kilometer bred halvø nordvest for Esbjerg – Vadehavets nordligste punkt. Det er et enestående naturområde, dannet af havet. Den skrøbelige natur er rig på sæler, marsvin og fugle, der kan blive negativt påvirket af såvel gravearbejdet som den forøgede civile og militære skibstrafik. Måske går det som ved byggeriet af Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Dyrene forsvinder, mens anlægsarbejdet stod på, men vendte tilbage efter byggeriets afslutning. Dyrene har i dag tilpasset sig de ændrede forhold.
Godkendes projektet, vil uddybningen strække sig over en halvt års tid, fra marts til oktober, hvilket rammer lige ind i fuglenes yngletid. Og det er så her, problemerne begynder at opstå.
Værre er det, at den uddybning af Grådyb, der er sket gennem årene og især siden 1980, har påvirket sedimenttransporten langs kysten og har medført en nedbrydning af Skallingen. Ved en yderligere uddybning vil den negative påvirkning blive forværret. Vestsiden af Skallingen mindskes gradvis, fordi havet æder kysten, og klitterne eroderer, skrev Kystdirektoratet i en rapport fra 2021.
Da Øresundsforbindelsen blev anlagt, var der i starten en formodning om, at ophvirvlingen af sedimenter og bundslam med videre ville påvirke Øresund, fra Vedbæk i nord til Stevns i syd. Så galt gik det heldigvis ikke. Generne var kortvarige og koncentrerede sig om byggepladsen. Hvorvidt dette også vil være tilfældet i et område med daglig tidevand er uvist. Forholdene er ikke 1:1.
Det er derfor påkrævet at se hele kysten fra Blåvandshuk til Skalling herunder den delvis fredede Ho Bugt som ét samlet konsekvensområde og undersøge, hvordan uddybningen vil påvirke tidevandet – og det betyder både i anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesfasen og ikke kun anlægsfasen, som er det, der interesserer Kystdirektoratet og andre myndigheder. Og hvordan den forøgede vandgennemstrømning i i Grådyb vil påvirke hele kystområdet. Ved kun at se på ændringen i uddybningen af sejlrenden ser myndighederne bort fra de akkumulerede effekter af den samlede uddybning. Det skriver Kystdirektoratet ellers i sin miljøkonsekvensredegørelse – og ser så derefter bort fra kravet.
Fauna
Skallingen og Fanø er rige på fuglearter, hvoraf en del er truede og med risiko for at uddø her i landet. Uddybningen af Grådyb sker i ynglesæsonen, og ynglende fugle har ikke nødvendigvis mulighed for at søge andre steder hen, når først reden er etableret. I Naturstyrelsens rapport “Natura 2000-plan 2010-2015 for Skallingen” hedder det, “at reduktion og fragmentering af egnede levesteder er en trussel mod bestandene”.
Sedimentspredningen kan påvirke visse fiskearters ophold i området, og de kan eventuelt fortrække til andre lokaliteter, hvilket vil kunne reducere fuglebestanden i området.
Vadehavet og Skallingen er af UNESCO udpeget som en del af den globale verdensarv. Det forpligter Danmark til at beskytte og bevare området. Hvis Skallingen eroderer hurtigere end den naturlige dynamik i landskabsudviklingen grundet udgravningen af Grådyb, da vil dette være i modstrid med både fredningsbestemmelserne og forpligtelserne i Vadehavets status. Hertil kommer, at Vadehavet er fredet, EU har klassificeret det som Natura 2000-område. Den foreslåede uddybning af Grådyb og udvidelsen af Esbjerg Havn vil gå lige til grænsen af Natura 2000-området.
Rekreative interesser
Skallingen, Ho Bugt og Fanø er populære rekreative områder for fritidssejlere, natur- og fugleinteresserede, undervandsdykning og strandture om sommeren. Hertil kommer de mange turister, der tiltrækkes af Vadehavets egenartede natur. Alt dette vil blive påvirket af uddybningen af sejlrenden og den forøgede skibstrafik med stedse større skibe.
Miljøredegørelsen omtaler ikke de udfordringer med stigende have og forekomsten af stormfloder, og hvordan en uddybning af sejlrenden vil påvirke, hvor meget vand der i givet fald kan strømme ind i Ho Bugt og i farvandet mellem Fanø og fastlandet. Danmarks Naturfredningsforening på Fanø skriver i sit høringssvar, at der i forbindelse med de kommende havstigninger er nødvendigt at forbedre digerne på Fanø, så de kan modstå de stigende vandmasser, der vil være en følge af uddybning af Grådyb. Ligeledes gøres der opmærksom på, at havvandsstigningerne vil kunne true områdets strandenge og åudløbene, blandt andet Varde Å, Sneum Å og Ribe Å.
Vurdering af den potentielle påvirkning
I miljøkonsekvensvurderingen skriver Kystdirektoratet, at der er uvished om de rekreative forhold, om trafiksikkerheden, om hvor meget vand der ved stormflod vil blive ført ind gennem Grådyb. Ligeledes er det usikkert, hvorvidt uddybningen af sejlrenden vil forøge risikoen forbundet med erosion og oversvømmelse fra stormfloder, der må antages at blive kraftigere og hyppigere.
Til gengæld er der vished om, at luftforurening, støj og vibrationer vil tiltage, at dette vil forstyrre dyrelivet, at det vil påvirke de internationale og nationale beskyttelsesområder, at kysten vil blive omdannet, og at åudløbene vil være udsatte.
Fanø Kommune har klaget til EU-kommissionen over projektet. Kommissionen svarer, at hvis et projekt viser sig at have en betydelig indvirkning på et Natura 2000-område, kan det ikke gennemføres – medmindre det er af overvældende offentlig interesse, og/eller der absolut ingen alternativer er.
En udbygning af Esbjerg Havn med forøgede off shore-aktiviteter og som en central NATO-havn vil være “af helt overvældende offentlig interesse”, og så må naturen tilpasse sig, som den nu bedst kan. Og i øvrigt er det staten, der bestemmer, og her er man ikke i tvivl: NATO siger regeringen ikke nej til.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
