Jeg har svært ved at sidde stille.
Sådan konkluderer 26-årige Malik Ahlqvist Kallio efter at have remset op overfor Arbejderen, hvad han får tiden til at gå med.
– Jeg er frivillig koordinator og står sammen med en kollega for al kontakt med de frivillige på plejecentret. Jeg er praktikvejleder og tager hånd om nye elever. I min fritid går jeg til zumba tre gange om ugen, jeg laver teater og sidder i menighedsrådet. Ja, og så er jeg aktiv i FOA Ungdom, hvor jeg er talsperson, fortæller han.
Det er tydeligt, at der er fart over feltet hos 26-årige Malik Ahlqvist Kallio, både når han passer sit fuldtidsjob som social- og sundhedshjælper på Plejecenter Bredebo i Lyngby-Taarbæk Kommune og i fritiden.
Det vigtige arbejde afspejler sig ikke i lønnen i dag. Så mere anerkendelse i form af højere løn, det ville da være dejligt.
– Jeg er et meget socialt menneske, og der skal ske noget, så det passer nok godt nok til mit job. Det er jo ikke et røv-til-sæde-job.
I dag skriver han sin første faglige blog til Arbejderen som talsperson for FOA Ungdom. Han har været aktiv i FOA Ungdom i tre år og blev valgt som talsperson i september sidste år. For nylig er Malik Ahlqvist Kallio blevet genvalgt som den ene af to personer til Hovedbestyrelsen i FOA forbund.
– Arbejdet fylder også meget i fritiden. Min kæreste læser til social- og sundhedsassistent og er også aktiv i FOA Ungdom.
Den rette hylde
Den fælles interesse for det faglige ungdomsarbejde og arbejdet i social- og sundhedssektoren resulterer i en del fagsnak på hjemmefronten, og det kan da være “pisseirriterende”, synes Malik Ahlqvist Kallio.
– Forestil dig, at din mand laver det samme som dig. Selvom man har samme arbejde, så kan man udføre arbejdet på forskellige måder. Arbejdet udvikler sig jo hele tiden, og der kommer nye hjælpemidler og måder at gøre tingene på.
– Når vi snakker arbejde, kan vi godt blive lidt uenige om, hvordan arbejdet gøres bedst muligt, men det er mig, der er uddannet. Det er hun ikke endnu, siger SOSU-hjælperen med et tydeligt humoristisk glimt i øjnene.
Til marts er det to år siden, at Malik Ahlqvist Kallio stod med et 12-tal efter endt SOSU-hjælpereksamen. Inden da havde han været vidt omkring i sin søgen efter den rette erhvervsmæssige hylde, hvor både journalist og præst havde været i tankerne.
– Det ville indebære mange års uddannelse, som jeg endte med at konkludere, at jeg ikke kunne overskue. Jeg er svært ordblind og har haft rigtig mange dårlige skoleindtryk igennem tiden. Så jeg skal være ærlig og sige, at det helt klart har haft indflydelse på, hvor jeg er i dag.
– Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have med mennesker at gøre, men da en veninde anbefalede mig at tage SOSU-uddannelsen, tænkte jeg først, at det kan jeg ikke. Så prøvede jeg det og tabte mit hjerte. Nu har jeg fundet et arbejde, hvor jeg har det godt.
Kåret til ‘Velfærdens talent’
Glæden ved arbejdet smitter af på både kollegaer og beboere på Plejecenter Bredebo, som i maj 2022 resulterede i, at Malik Ahlqvist Kallio blev kåret til talent 100 – ‘Velfærdens talent’. Det er en pris, som Pensionsselskabet Pensam og FOA Ungdom uddeler til 100 unge under 35 år, der gør en forskel i hverdagen på velfærdsområdet.
De nominerede indstilles til prisen af kolleger, ledere eller borgere. I indstillingen af den daværende 25-årige Malik Ahlqvist Kallio lød det:
“Malik er det unge pust, plejecentret har brug for. Han er nyuddannet i marts 2021, og på den korte tid har han taget kurset som praktikvejleder, og nu har han sin første elev. Han er god til at lave aktiviteter trods en travl hverdag, og han gør det også i weekenderne”.
Talentprisen betragter Malik Ahlqvist Kallio som en anerkendelse af hans daglige arbejde.
– Det 12-tal, jeg stod med ved min eksamen, føltes bestemt som en stor sejr for mig, men det er ikke karakteren, der afgør, om jeg i dag er en god eller dårlig SOSU-hjælper. Det er min faglighed, og jeg glæder mig hver dag, jeg skal på arbejde. Jeg er meget tilfreds, hvor jeg er nu.
At Malik Ahlqvist Kallio har valgt at blive praktikvejleder, forklarer han med hans egen oplevelse som elev.
– Jeg havde ikke selv en særlig god elevtid, og havde jeg ikke fået en ny og rigtig god vejleder, så var jeg nok droppet ud af uddannelsen. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre unge til at få et godt uddannelsesforløb. Som praktikvejleder er jeg også forpligtet til at følge med i udviklingen af faget, og det kommer mig selv og mine kolleger til gode.
Fokus på rekruttering
I det faglige arbejde er der fokus på rekruttering – på at få flere medlemmer til FOA Ungdom og FOA. Til marts skal Malik Ahlqvist Kallio til møde i FOA Køge for at fortælle om ungdomsarbejdet, og i marts er der ungetræf, som alle i FOA under 31 år er inviteret til. Programmet på ungetræffet er en kombination af faglige input og socialt samvær.
– Ungetræffet handler meget om at fortælle, hvad FOA Ungdom er for en størrelse, og hvad vi laver. I FOA Ungdom har vi valgt at sætte fokus på arbejdsmiljø, som er meget vigtigt. Jeg skal holde oplæg, og i det vil jeg komme ind på vigtigheden af anerkendelse i arbejdet. Vi er så gode til at sige, når noget ikke er godt nok. Vi skal blive meget bedre til at rose og til at sige: “Hvor var det godt, at du hjalp Gerda lige der.”
– Alle os, der sidder i FOA Ungdom, er enige om, at det er vigtigt at tale faget op. Vi hører, at sosu-arbejdet er ensformigt, og når det skal være rigtig nedsættende, så at det kun handler om at tørre røv på de gamle. Det kunne ikke være mere forkert. Arbejdet er enormt afvekslende, og arbejdet er meget livgivende, forsikrer Malik Ahlqvist Kallio.
Savner anerkendelse
I dag er arbejde i ældre- og hjemmeplejen stadig typiske kvindefag og mangler anerkendelse, mener Malik Ahlqvist Kallio. Han er alligevel optimistisk på fagets vegne og glæder sig over, at stadig flere mænd begynder på SOSU-uddannelserne.
Malik Ahlqvist Kallio håber, at mange flere vil få øjnene op for, hvor vigtigt arbejdet er.
– Vi skal bare have flere ind i faget og fortælle, at det er verdens bedste job. At lønnen så kunne være bedre, det er rigtigt. Det vigtige arbejde afspejler sig ikke i lønnen i dag. Så mere anerkendelse i form af højere løn, det ville da være dejligt.
Malik Ahlqvist Kallio gør selv, hvad han kan for at “tale faget op.” Han har eksempelvis overtalt sin bonus-svigermor til at begynde på SOSU-hjælperuddannelsen efter mange år i rengøringsbranchen.
Diverse dokumentar-programmer på TV spænder desværre ben for den gode fortælling om faget, mener den unge SOSU-hjælper.
– Det gør mig enorm trist at se de her udsendelser med tydelige svigt overfor borgere, der har brug for hjælp. Jeg tager naturligvis dybt afstand fra de her triste episoder. Det må bare ikke ske.
En del af forklaringen på, at den slags alligevel sker, mener Malik Ahlqvist Kallio, skyldes en ældresektor, der over hele landet er under voldsomt pres. Det er svært at rekruttere, og det er derfor nødvendigt at gøre brug af ikke-uddannede, som igen øger presset på de fastansatte.
– Det er dog vigtigt for mig at sige, at vi har mange dygtige afløsere og vikarer, som tager en ekstra tørn. Vi kunne ikke klare os uden dem.
– Vi har mange, der tager et vikariat og bruger det som merit i forhold til uddannelsen. Hvis de har et halvt eller et helt års vikariat, så kan de springe grundforløbet over og begynde direkte på hovedforløbet. Jeg kender personligt en maler, der fik et vikariat, og nu søger han ind på SOSU-uddannelsen. Det rører mit SOSU-hjerte.
Planer for fremtiden
Corona gjorde ikke forholdene i ældreplejen nemmere, hvor arbejdet skulle udføres iklædt særlige værnemidler og med ekstra opmærksomhed på hygiejne.
– Fra marts 2020, da landet blev lukket ned, kom der ekstra pres på. Mange er siden forsvundet fra faget, og mange blev fyret, fordi de havde for meget sygefravær, flere af dem grundet senfølger efter corona.
– Det blev anerkendt som en arbejdsskade, så i mit hoved giver det ikke mening først at skulle anmelde det som en arbejdsskade for så senere at blive fyret på grund af fraværet. Men det er helt uacceptabelt at blive fyret på det grundlag, mener Malik Ahlqvist Kallio.
Om sin egen fremtid siger Malik Ahlqvist Kallio:
– Jeg drømmer jo om en karriere indenfor FOA på et tidspunkt og vil meget gerne have med elever at gøre. Det bliver ikke lige nu. Jeg er tilfreds, hvor jeg er, men måske om syv-otte år.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.