Så fik vi endelig en regering – og ikke mindst et regeringsgrundlag. Kunne vi fra fagbevægelsen have frygtet noget, der var værre? Helt sikkert! Har fagbevægelsen ingen mærkesager fået igennem? Jo, det har vi: Erhvervsuddannelserne styrkes, der rejses annullationssøgsmål vedrørende EU-mindstelønsdirektivet, og der er givet løfter om øget indsats omkring social dumping.
Skal vi så stille os tilfredse med det, der ligger nu? Nej, vi er nødt til at forholde os til, hvad der rent faktisk ligger på bordet – ikke hvad vi kunne have frygtet:
For det første oversælges aftalen groft:
Skattereformen kaldes afbalanceret. I realiteten vil de allerfleste af vores medlemmer med den nye omlægning få under 200,- mere til sig selv om måneden, mens de højtlønnede står til en klækkelig julegave. En gave der sammenlagt efterlader en regning på 5 milliarder kroner, som hentes på besparelser i den offentlige sektor.
Det hedder sig, at vi nu har fået en “Arne-plus-model”, fordi satsen er hævet til 15.000,- om måneden. Realiteten er, at seniorpensionen fjernes, hvilket betyder, at vores mest nedslidte medlemmer først kan trække sig tilbage tre år senere og til en ydelse, der er cirka 4.000,- lavere om måneden. Samtidig fjernes seniorjobgarantien fra efterlønsordningen.
De linjer, der er lagt ud i regeringsgrundlaget, skal udfordres.
For det andet gribes der direkte ind i vores danske model:
Store Bededag sløjfes. Vores medlemmer, som i forvejen forventes at være længere og længere på arbejdsmarkedet, skal nu afgive en fridag for at finansiere vores militære engagement i Ukraine. En usmagelig sammenkobling som kun giver mening i et regneark.
For det tredje trækker regeringsgrundlaget mørke skyer sammen om vores offentlige sektor:
Den offentlige sektor skal frisættes. Med Lars Løkke & Sophie Løhde ved roret betyder det mere privatisering, flere private aktører og mere konkurrence på løn- og arbejdsvilkår. Når dagen – og regeringsperioden – er omme, kan konsekvenserne heraf vise sig at blive større end de øvrige tidsler tilsammen.
Regeringen har blandet blod på en politisk linje, der samlet set ikke giver håb for de udfordringer, vores medlemmer står overfor. Pensionsalderen stiger fortsat, nu endda med dårligere mulighed for tidlig tilbagetrækning. I en tid med stigende ledighed vil dagpengene stadig kun dække en mindre og mindre del af vores indtægter (som arbejdsløse får de end ikke glæde af skattereformen). Inflations- og energikriseramte danskere lades fortsat i stikken…
En række punkter mangler at blive udmøntet – vi har til gode at se, hvad nedlæggelsen af jobcentrene konkret kommer til at betyde for vores a-kasser og ledige.
Vi har derfor en stor opgave foran os i den kommende tid. De linjer, der er lagt ud i regeringsgrundlaget, skal udfordres – og med en regering med sit eget flertal bag sig er der behov for en fagbevægelse, som vil og tør gøre det! Er du ikke allerede organiseret, er det nu, du skal gøre det!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
