Enhedslisten er med i budgetforliget for at få indflydelse, fordi vi dermed opnåede at få færre besparelser, end de borgerlige partier ville have, og som noget meget vigtigt fik vi tilføjet indsats for klimaet og for velfærden.
Enhedslisten har gennem hele forløbet arbejdet imod, at der skal spares mere end 200 millioner kroner, og vi fik i budgetforliget reduceret besparelserne. For os er det positivt, at så mange aarhusianere har skrevet høringssvar og deltaget i protesterne arrangeret af “Pas på Aarhus”. Det har stor betydning.
Forhandlingerne er nu slut, og det er lykkedes for Enhedslisten, sammen med andre partier, at få fjernet nogle af besparelserne. Fokus for os har været at værne om de svageste, om kernevelfærd, kultur og klima. Det er til en vis grad lykkedes:
- Hasle Bibliotek bevares med reduceret åbningstid, og Naturbørnehaven Nørrestenbro bevares.
- Det Kreative Værksted samt Musik og Medieværkstedet bevares, det gør Mødestedet også, dog med en besparelse.
- Besparelsen på Blindes Oplysningsforbund fjernes.
- Natursamarbejdet fortsætter i et vist omfang, og der er reducerede besparelser på væresteder, Hjerneskadeforeningen, Ahl Fondens feriekoloni og Ellengården.
- Der spares på FO-klubber, men der sker en styrkelse af fritidspasset, og der arbejdes på et andet ungetilbud.
- Ved kørsel med skolebørn er det slået fast, at de elever, der har behov for et specialiseret kørselstilbud, også fremover vil få dette, hvilket også gælder solokørsler.
- Med hensyn til klassekvotienten i udskolingen på Langagerskolen blev besparelsen reduceret.
- Skolernes samarbejde med kulturinstitutioner bevares, dog i reduceret omfang.
- På kulturområdet bevares Initiativpuljen, dog med en besparelse.
- Vi har også fået med, at når busrute 22 desværre nedlægges, bliver der afsat 1 million kroner ekstra årligt til flextrafik.
- Der afprøves selvstyrende teams i hjemmeplejen, hvilket var et af vores budgetforslag.
Alt dette er godt. Men der er desværre stadig mange besparelser, vi meget gerne ville undgå.
Vi gik med i budgetforliget for at få indflydelse, og det har vi fået, set i forhold til antallet af vores mandater.
Hovedårsagen til besparelserne er den alt for stramme økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Så de berettigede protester fra “Pas på Aarhus” bør i lige så høj grad rettes mod Christiansborg. Desuden mangler kommunekassen de 180 millioner kroner, som partierne S, V og K skød i Aarhus Lufthavn, hvilket Enhedslisten skarpt har kritiseret. Det skal også med, at der i budgettet for næste år er afsat mange millioner kroner til det specialiserede socialområde. Det er godt, men også tvingende nødvendigt, efter at Jacob Bundsgaard i 2021 fik en lang næse af regeringen, da han som KL-formand foreslog, at regeringen skulle afsætte 5 milliarder kroner ekstra til dette område.
Forud for budgetforhandlingerne foreslog Enhedslisten at hæve kommuneskatten i Aarhus med 1 procent, hvilket blev afvist. Under forhandlingerne foreslog vi flere andre ekstraindtægter for kommunen, og vi fik nogle af dem med, i alt 65 millioner kroner. Men ikke alle forslag kunne komme i spil, fordi vi stødte mod loftet for, hvor mange penge kommunen ifølge budgetloven må bruge næste år. Ellers kunne vi have nedbragt besparelserne yderligere. Så der er brug for et opgør med den stramme statslige styring.
Besparelsesprocessen er blevet kritiseret af blandt andre fagbevægelsen, med hensyn til at opgaven med at justere i sparekataloget har vist sig meget vanskelig. Den kritik deler Enhedslisten, og det agter vi at følge op på i vores fremtidige byrådsarbejde.
Vi gik med i budgetforliget for at få indflydelse, og det har vi fået, set i forhold til antallet af vores mandater. Vores tilslutning til budgetforliget bliver bakket op af Kommunebestyrelsen for Enhedslisten i Aarhus som partiets officielle politik. Fremover er opgaven at bevare og udvikle Aarhus-borgernes mange protester og aktiviteter imod besparelserne for at få rejst forslag til øget finansiering og genopretning af velfærd, kultur, klima- og naturindsats ved budgetforhandlingerne næste efterår.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

