Ikke med i FN-forbud
Det sker af og til, at der på lofter eller gemmer findes manuskripter eller fotonegativer, som ingen havde kendskab til. Det skete for Tom Nagel Rasmussen, da han ryddede op, efter at hans far, forfatteren Halfdan Rasmussen (1915-2002), var død. På loftet fandt han en dagbog fra en rejse gennem Frankrig i 1938. Den blev gemt væk, men i 2015 blev han kontaktet af journalisten Erik Valeur, der havde en dagbog og ville høre om den Halfdan, der var nævnt i den, var Halfdan Rasmussen. Det var det. Dagbogen var skrevet af Tage Lau (1914-91), den kammerat som Halfdan i 1938 var taget til Frankrig med. Ved en gennemlæsning viste det sig, at de hver især dag for dag skildrede, hvad de oplevede. Tom Nagel besluttede at renskrive de to dagbøger, og resultatet er blevet bogen ”Sommeren 1938”. Historikeren Svend Rybner har skrevet en kort historisk indledning om perioden.
Tage Lau var uddannet elektromekaniker, mens Halfdan Rasmussen havde haft lidt arbejde som løsarbejder. Det tyder på, at de ikke kendte meget til hinanden, men at de begge ville væk fra den daglige trummerum og arbejdsløsheden. De var begge politisk interesserede. Tage var trotskist, mens Halfdan var syndikalist, men fælles for dem var, at de hadede stalinisterne, fremgår det af dagbøgerne. Om de ville til Spanien er ret usikkert, og det blev i hvert fald ikke aktuelt, for da de var ved den spanske grænse, var det tydeligt, at republikanerne var ved at tabe kampen. Tage Lau udtalte senere, at ”det var for sent at slås.”
Turen startede med, at de på tandem kørte for København til Esbjerg for at sejle til Antwerpen. Når de valgte denne rute, var årsagen, at Tage havde deltaget i den spanske borgerkrig og ikke ønskede at blive arresteret i Tyskland for det. De fortsatte rejsen fra Antwerpen og til Paris på tandemmen, mens resten af turen ned til den spanske grænse foregik enten til fods eller ved at blaffe. Undervejs overnattede de i deres telt eller på vandrehjem.
I dagbøgerne gives der interessante skildringer af de forskellige byer, de besøgte, og de mennesker de traf. Tage var især ivrig efter at komme i kontakt med de lokale esperantister og trotskister, og det kastede undertiden gratis måltider af sig og også nogle overnatninger. Da Halfdan ikke havde kendskab til fremmede sprog, er det meget begrænset, hvad han får ud af disse samtaler. Undervejs havde de en del diskussioner, men da de kom op at køre med en belgisk forretningsmand, der var en beundrer af Mussolini, undlod de at diskutere med ham, og han inviterede dem på middag på en restaurant i Bordeaux, hvad de ikke var for fine til at tage imod.
Da der jo er tale om dagbøger, der ikke skulle vises til andre, får man et indblik i deres utilfredshed med hinanden, som de dog for det meste holder for sig selv. Halfdan er især irriteret over, at Tage står sent op, for det forsinker deres videre rejse. Han synes også, Tage bruger for mange penge på vin. De slås med økonomiske problemer, da det var få midler, de havde med, og de må i en periode vente på at få flere pengene sendt fra Danmark, så de kan komme videre. Til sidst bliver de enige om, da de når til Nimês, at deres veje skal skilles, og Halfdan tager med det samme afsted mod Danmark, mens Tage bliver der en månedstid tid længere, før han sætter kursen mod Danmark.
Det skal ikke røbes, hvordan de kommer tilbage til Danmark, men det var kompliceret, ikke mindst for Tage. Om de mødtes siden, fortæller historien ikke om, da dagbøgerne slutter med ankomsten til Danmark.
Bogen, der er rigt illustreret, blandt andet med Tages mange fotos, kan absolut anbefales. Den tegner et interessant tidsbillede og et billede af to meget selvbevidste ungersvende, der ikke sparer på krudtet, når de fortæller om mennesker, de møder. I dag var det ikke gået med at kalde kvinder for ”skralder”.
Halfdan Rasmussen og Tage Lau: Sommeren 1938. 230 sider, 300 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
