“Din klamme Perker.” eller “Din beskidte hund!” er blot nogle af de mange fordomme, jeg på daglig basis bliver mødt med. Det ærgerligt, for jeg bidrager meget til lokalsamfundet og hjælper der, hvor jeg kan. Jeg er studerende på Ørestad Gymnasium, frivillig og arbejder inden for sport som træner for 10-11-årige.
Jeg har udgivet flere artikler hos blandt andre Politiken og Altinget. Det har jeg mødt en stor modstand i, hvor jeg har fået hadebeskeder og bliver mødt med vrede og uvidenhed.
Det er ærgerligt, at vi lever i et homogent samfund, hvor vi kun kommunikerer med dem, der ligner en selv. Vi tør ikke se forskelligheden i øjnene og tage kampen op om et mangfoldigt, fair og frit Danmark. Det er politikernes mudderkast, der finder sin vej ind samfundet, hvor vi splitter hinanden ad.
Jeg er langt fra færdig med at kæmpe, fordi der er mange ligesom mig uden en stemme. Jeg går forrest for en forandring, for det er vigtigt og demokratisk rigtigt. Den såkaldte “ghettoliste” dækker over en række diskriminerende og racistiske grundlag, hvor samfundets borgere tit ignorerer problemet.
Realiteten er langt fra den, politikerne opstiller, så jeg inviterer derfor partilederne fra alle partier til en snak om demokratisk enighed. For kan jeg gå forrest i en svær, men vigtig debat, så kan I også.
Jeg og mange andre med minoritetsbaggrund kæmper en evig kamp om lighed, integration og rettigheder, men samfundets dårlige diskurs gør, at vi mister håbet på, at vi gør en forskel. Jeg er enig i, at racisme skal stoppe, fordi det er demotiverende.
Det er drænende og skaber polarisering og parallelsamfund, fordi minoritetsgrupper konstant udelukkes fra samfundet. Det er åbenbart en truende faktor, hvis der er for mange anden-etniske og efterkommere på offentlige institutioner, i boligkomplekser eller i store grupper. Det er jeg ikke enig i, for vi “bider” ikke.
Ghettolisten viser klart og tydeligt med statistikken, at det går bedre for minoritetsgrupperne som for eksempel anden-etniske inden for integrationen og arbejdsmarkedet, hvor antallet af parallelsamfund, udsatte områder og omdannelsesområder er faldet siden 2018.
Gang på gang negligeres og nedprioriteres vi på trods af stigende opråb, demonstrationer og unge stemmer. Alligevel vender politikerne snuden væk, når der opstår fremdrift, men er hurtige til at reagere, når det går nedad. De er som tikkende ure, der venter på, at vi fejler.
Jeg vil derfor mene, at politikere, meningsdannere medvirker til skabelsen af et polariseret samfund, hvor vi ser ned på hinanden. Det skaber de såkaldte “parallelsamfund”, som der gang på gang råbes højt om. Forestil dig, at du har hele dit liv i dit nabolag, men det skal nu rives ned, fordi det er et udsat område, blot fordi I er mange med anden-etnisk herkomst. Det er jo forkert, fordi man medvirker til retorikken om et os og dem-samfund.
Medier og politikere taler nedsættende om områderne, men hvorfor er der overhovedet en liste? Borgere i områderne føler sig vildfarende i et ødelagt system, fordi mange opstiller en realitet om, at disse områder blot består af bandekriminalitet, parabolantenner og udskud.
Jeg har ikke selv boet i et af disse områder, men jeg skriver ikke denne artikel, fordi jeg også er anden-etnisk. Jeg skriver den, fordi det er dét rigtige at gøre, for alt andet ville være flovt og pinligt. Skal man blot se på, mens andre mister deres hjem? Derfor mener jeg, at vi bør tage ud og gå i dialog.
Nogle af kravene, for at et område kan blive et parallelsamfund, er, at de har mere end 50 procent beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er da sørgeligt. Andre krav er for eksempel baseret på kriminalitetsraten, domme og bidrag til arbejdsmarkedet.
Mange politikere taler højt og helligt om, at Danmark giver en masse borgerrettigheder, men hvor er de? Det er, som om samfundet er okay med, at politikere og medier pensler en sort streg hen over os, minoritetsetniske, og det er frustrerende.
Der er i år 84 almene boligområder på listen over udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Det er en stigning på to fra sidste år, men den liste berører i dag cirka 158.000 mennesker, og det er ærgerligt. Jeg negligerer ikke problemerne, vi har i samfundet, men dette er ikke måden at tilgå problemet.
Jeg opfordrer til at stå op for, hvad der er rigtigt. Tænk, hvis det var dig, som mistede dit hjem! Jeg er gået forrest og har modtaget en del fordomme og mødt megen modstand, men jeg er blevet styrket af den. Jeg har samtidig mødt en række mennesker med forskellige religioner og kulturer undervejs i mit frivillige arbejde, som jeg har taget med videre i min hverdag.
Realiteten er langt fra den, politikerne opstiller, så jeg inviterer derfor partilederne fra alle partier til en snak om demokratisk enighed. For kan jeg gå forrest i en svær, men vigtig debat, så kan I også.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
Meget enig. Den såkaldte ghettolov er ikke et udviklet demokrati værdig, det er en racistisk og indskrænket lov, der knægter fundamentale borgerrettigheder, for at fremme boligspekulation og yderligere privatisering.
Log ind for at svareDet med “den anden etniske baggrund” som definition af et ghetto-område er virkelig groft. Mange indvandrere – både første- og andengeneration – udfører vigtigt arbejde, som der er brug for. At definere et byområde som “ghetto”, fordi der måske bor en hel del fra et andet land, er et virkelig dårligt budskab at sende til disse pæne og arbejdsomme mennesker.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
