Mange handicaps virker nok meget mistænkelige på folk i systemet, for faker borgeren ikke bare for at slippe for arbejdsprøvninger og jobs? Ordet “varigt” burde én gang for alle afslutte den mistænkeliggørelse, for nogle ting er nu engang uoprettelige, og det bør respekteres.
Der foregår direkte magtfordrejning ude i kommunerne, når rehabiliteringsteamet afviser lægedokumentation, som er få måneder gammel. I mine mange – langt over 500 – sager, hvor jeg har deltaget som bisidder eller partsrepræsentant, dér oplever jeg ofte, at sagsbehandler starter denne magtfordrejning ved at påstå, at lægedokumentationen i sagen er for gammel, når den er mere end seks måneder gammel.
Dette til trods for at der i lægedokumentationen i sagen er dokumenteret, at patientens diagnoser er stationære, varige og uden helbredsmuligheder. Stationær og varig er to ord, som sagsbehandler og jobcenter skal forholde sig til.
Altså: Det amputerede ben er vel ikke vokset ud igen, således at borgeren nu kan arbejde fuld tid, eller hvordan skal det forstås?
Når der i dine lægeerklæringer meget tydeligt er dokumenteret, at dine diagnoser er stationære og varige uden behandlingsmuligheder, så må det konkluderes, at det behøver vi ikke undersøge igen, for du får aldrig dine mistede ryghvirvler eller den amputerede arm igen. Stationær og varig, du bliver aldrig bedre, end du er nu, tværtimod.
Underligt at Christiansborg ikke har ændret på dette, når man så gerne vil afskaffe bureaukratiet samt spare på offentlige udgifter.
Når dine læger har skrevet stationær og varig uden helbredsmuligheder, så må det forstås sådan, at du aldrig vil kunne forbedre dit helbred ud fra de diagnoser, som er beskrevet. Dette gælder også psykiske diagnoser, hvis læger og psykiatrisk har skrevet det samme, selv om nogle vil påstå, at psykisk sygdom sjældent kan helbredes, så vil det være at forstå sådan, som lægerne har dokumenteret. Det kan der ikke laves om på. Men man kan så lave magtfordrejning ved at anskue, at Hans-Ole er nødt til – igen – at dokumentere, at hans to amputerede ben nok aldrig vil gro ud igen. Magtfordrejning.
Hvor gammel må lægedokumentation være i din sag i jobcenter? Al dokumentation, som er mere end seks måneder gammel, kan forkastes af rehabiliteringsteamet, fordi der i lov om aktiv beskæftigelsesindsats tydeligt står formuleret, at al dokumentation i din sag i jobcenter skal være retvisende og så ny som muligt. Det er jo løgn.
Rehabiliteringsteamet skal kun forholde sig til det, dine læger og behandlere har dokumenteret. Rehabiliteringsteamet kan ikke bare sidde og konkludere efter forgodtbefindende, men de gør det. Kommunerne kan så ofre 8000 kroner på endnu en speciallægeerklæring, for det er nemlig billigere for kommunerne at fastholde dig på laveste ydelse, for eksempel kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, i mange flere måneder endnu, indtil din sag igen kan forelægges rehabiliteringsteamet.
Fordi: Dine diagnoser kan have ændret sig, du kan være blevet mere eller mindre syg siden sidste dokumentation, dette skal du kunne dokumentere. Kommunen ofrer gerne 20.000-50.000 kroner mere for at sende dig til ny evaluering i psykiatrien samt til mange hospitalskonsultationer samt andre ligegyldigheder.
Når jobcenter skriver sådan til dig eller siger det på et møde i jobcenter, så er jobcenter ude i juridisk vildfarelse, måske clairvoyance, når man påstår, at det er nødvendigt at dokumentere det samme – igen, igen – fordi vi tror, at Hans Oles ben måske kan være groet ud igen inden næste møde med rehabiliteringsteamet. Magtfordrejning – jeg siger det bare.
Det kan du så klage over til jobcenter og Ankestyrelsen.
Der står intet i lovgivningen om, hvor gammel din dokumentation skal være, men jævnfør lov om aktiv beskæftigelsesindsats så har jobcenter altid ret til at vurdere, og det kan du så klage over.
Magtfordrejning i jobcenter og forvaltninger over hele landet koster skatteyderne milliarder, men de betaler bare, for de er konge- og autoritetstro.
Underligt at Christiansborg ikke har ændret på dette, når man så gerne vil afskaffe bureaukratiet samt spare på offentlige udgifter.
Der kunne spares mange milliarder. Der kunne spares milliarder, hvis politikerne lettede røven og brugte pengene til noget fornuftigt. Men gadens letlevende damer, lommetyve og kontanthjælpsmodtagere bliver aldrig inviteret med til forhandlinger om noget som helst, selv om det er os, der har beviserne for magtfordrejningen i stat og kommune. Tænk lidt over det!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.