Den Danske Model og velfærdsstaten er i en historisk krise. Årsagen er ene og alene politikernes systematiske prioritering af skattelettelser over velfærd, arbejdsudbudsreformer over lighed, drakoniske arbejdsmarkedsreformer over et finmasket socialt sikkerhedsnet for udsatte, syge, handicappede og arbejdsløse borgere og uligeløn til kvindefagene i den offentlige sektor.
Den afgående socialdemokratiske regering og dens støttepartier fik med deres forståelsespapir rettet lidt op på alle de ulykker, som de seneste tre årtiers blå og røde regeringer har lavet. Men indsatsen har været utilstrækkelig og har ikke kunnet rette op på de store strukturelle problemer.
LFS håber, at en kommende socialdemokratisk regering baserer sig på de rød-grønne mandater i Folketinget, så Mette Frederiksen kan levere på de løfter, hun har givet under valgkampen. Danmark har ikke brug for en regering, der er en kopi af Lars Løkke Rasmussens eller Helle Thorning-Schmidts og Bjarne Corydons regeringer. Danmark har brug for en regering, der adresserer alle velfærdssamfundets kriser.
Her er LFS fem bud på en socialt retfærdig økonomisk politik:
Ligeløn og markant lønløft af alle de kvindedominerende fag i den offentlige sektor: Antallet af ansøgere til samfundets allervigtigste uddannelser indenfor velfærdsfagene er faldet drastisk. Dette er en konsekvens af, at flertallet på Christiansborg i årevis har set den anden vej på trods af utallige nødråb fra medarbejdere, der kræver flere kollegaer og en løn, der svarer til, hvad folk i den private sektor med samme uddannelsesniveau tjener. Den skæve lønfordeling er resultatet af et lønsystem, som bliver ved med at fastholde de traditionelle kvindefag på et uretfærdigt lavt lønniveau. Løsningen er ret åbenlys: Et markant lønløft på minimum 6000 kroner om måneden til de lavtlønnede velfærdsfag, SOSU’ere, dagplejere, pædagoger, sygeplejersker og andre kvindedominerende fag.
Danmark har brug for en regering, der adresserer alle velfærdssamfundets kriser.
Der er brug for en handicapreform, der kan sikre retssikkerhed, ressourcer og værdighed til mennesker med handicap: En reform af handicapområdet skal ikke blot sikre tilstedeværelsen af specialiserede tilbud, men gennemføre ændringer af visitation og finansiering, der tilskynder til at efterspørge specialiseret faglig rådgivning og placerer myndighedsansvaret der, hvor den faglige ekspertise er. Når kommunerne i dag ingen forpligtelse har til at følge den faglige rådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, trumfer økonomien alt for ofte den faglige vurdering. Sådan kan det ikke fortsætte. En ny organisering må tage højde for, at visitation til højt specialiserede indsatser som udgangspunkt er for fagligt komplekst og omkostningstungt til at overlades til den enkelte kommune.
Levevilkårskrisen skal betales med de overnormale profitter fra de milliardvirksomheder, der spinder guld på inflationen: Hvis vi skal hjælpe de store grupper af lav- og mellemindkomstlønarbejdere, der er særligt hårdt ramt af de stigende priser, så skal politikerne beskatte den overnormale profit fra de milliardvirksomheder, der spinder guld på inflationen.
Stop den stigende pensionsalder: De fleste lønmodtagere frygter den stadigt stigende pensionsalder. Det er urealistisk, at flertallet fysisk og psykisk kan fortsætte med at arbejde, til de er i slut 60’erne eller først i 70’erne. Derfor skal Europas højeste tilbagetrækningsalder standse. 68 er mere end nok. Værdig og tryg pensionsalder for alle kræver en pensionsalder på maksimalt 65 år og genindførelse af efterlønnen.
30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation: Sygefraværet er i top, og arbejdsmiljøet og trivslen er i bund i den offentlige sektor uanset stillingskategori. De yngre generationer kan se frem til et endnu længere arbejdsliv, hvor især mange kortuddannede vil dø, før de kan hæve den første folkepension. I LFS mener vi, at vi skal vælge en anden vej, hvor vi både kan styrke det faglige engagement hos de offentlige ansatte og reducere nedslidningen. Derfor ønsker vi 30 timers arbejdsuge med fuld personale- og lønkompensation gennemført ved en trepartsaftale. Vores påstand er, at dette vil betyde en så stor reduktion af sygefraværet, at investeringen vil tjene sig hjem trefoldigt – både målt på sygefravær, bedre rekruttering, højere kvalitet og mindre nedslidning.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.