FH og toppen af fagbevægelsen tøver med at tage initiativer, der kan presse på for sag om mindstelønsdirektiv ved EU-domstolen
Mens Fagbevægelsens Hovedorganisation og toppen af fagbevægelsen forholder sig afventende, så fortsætter lokale fagforeninger aktiviteterne for at få rejst et annullationssøgsmål ved EU-domstolen om EU's mindstelønsdirektiv.
På arbejdspladserne er de ikke i tvivl. Hvad med fagtoppen?
FOTO: Privat
FOTO: Privat
På arbejdspladserne er de ikke i tvivl. Hvad med fagtoppen?
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og de 65 medlemsorganisationer skal fortsat presse på for at Danmark rejser annullationssøgsmål ved EU-domstolen, som de anbefalede i september måned. Søgsmålet skal rejses for at få EU-domstolen til at undersøge, om mindstelønsdirektivet er i overensstemmelse med EU’s grundlov.
Sådan lød det fra flere tillidsrepræsentanter og fagligt aktive, der deltog i den faglige fanemarch i forbindelse med Folketingets åbning den 4. oktober.
Det var 3F-afdelinger, der på kort tid havde organiseret fanemarchen, der samlede godt 600 deltagere fra hele landet. De gik igennem København bag banneret med parolen ‘Nej til EU mindsteløn – Ja til søgsmål’ med hentydning til det annullationssøgsmål, som det alene er den danske regering, der kan rejse.
Meget tyder på, at fristen for at anlægge et annullationssøgsmål vil være engang i december eller måske endda inde i det nye år, lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) den 29. september. Han skrev videre: “Vi har altså tid til at være grundige. Og om vi – hvis vi vælger den vej – anlægger annullationssøgsmål nu eller til december gør ingen forskel. Jeg indrømmer derfor gerne, at jeg er i tvivl og ikke har fastlagt min holdning endnu. Ikke om jeg synes forslaget er en god ide, for det synes jeg på ingen måde. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt vi realistisk set har noget at vinde – og om prisen og risikoen ved et annullationssøgsmål kan blive for høj.”
Annullationssøgsmålet er et forsøg på at få omstødt direktivet med henvisning til, at det strider mod EU-traktaten. Trods anbefalingen i september måned fra et enigt forretningsudvalg i FH nåede S-regeringen ikke at rejse søgsmålet, inden statsminister Mette Frederiksen dagen efter Folketingets åbning trykkede på valgknappen.
Nu har valgkampen sat processen i stå, og uanset hvem der kommer til at danne regering efter valget, så er det denne regering, der alene kan rejse et sådan annullationssøgsmål.
Det sker imidlertid ikke uden politisk pres, og derfor er det afgørende at fortsætte med flere konkrete aktiviteter, er den udbredte holdning blandt tillidsrepræsentanter og fagligt aktive.
– Det bør være FH, der organiserer protesterne. De var enige om at sende en anbefaling til regeringen, så må de vise, at de mener det, så vi kan få alle faggrupper med næste gang. FH må simpelthen på banen, lød det fra de to tillidsrepræsentanter og 3F’ere Morten Larsen og Uffe Pedersen, da de var på vej hjem til Nordjylland efter at have deltaget i fanemarchen den 4. oktober.
Spørgsmålet er så, hvad FH gør efter valget. Arbejderen har spurgt, om FH vil gøre noget for at presse en kommende regering til at rejse annullationssøgsmålet indenfor den givne tidsramme, eller om anbefalingen fra et enigt forretningsudvalg tilbage i september var hvad FH kan/vil gøre?
Svaret fra FH’s næstformand Bente Sorgenfrey lyder:
– Fagbevægelsen er stærkt imod det mindstelønsdirektiv, der desværre nu er vedtaget i EU. Vi har – som ingen kan være i tvivl om – kæmpet med næb og klør for at forhindre en vedtagelse. Og vi presser på for, at regeringen anlægger et annullationssøgsmål mod EU. Det vil vi også gøre overfor en kommende regering.
Da Bente Sorgenfrey deltog i et debatmøde den 17. oktober i Byggefagenes Hus, blev hun også spurgt om, hvad FH gør for at lægge pres på politikerne. Hun svarede:
– Vi lægger pres på alle partierne. Den indsats kan godt være lidt usynlig. Men det er vores opgave som hovedorganisation.
I svaret til Arbejderen tilføjer Bente Sorgenfrey, at FH lige nu afventer regeringens (den socialdemokratiske regerings, red.) tværministerielle udvalg, der “afsøger mulighederne for at kunne vinde en sådan sag.”
FH forventer, at det tværministerielle udvalg fortsætter arbejdet uanset et eventuelt regeringsskifte. Hvad FH vil gøre, hvis det tværministerielle udvalg ender med at anbefale, at regeringen (Danmark) ikke skal rejse annullationssøgsmålet, har Arbejderen ikke fået svar på.
Hvad vil fagforbundene gøre?
Arbejderen har også spurgt nogle af de fagforbund, som sidder i FH’s forretningsudvalg, om de selvstændigt eller sammen med andre FH-forbund vil være med til at lægge pres på en kommende regering for at få den til at rejse annullationssøgsmålet? Og om de vil tage det op i forretningsudvalget i FH for at forpligte forbundene på den tidligere trufne beslutning og anbefaling til S-regeringen?
“Det har vi ingen kommentarer til,” lyder det korte svar på mail fra kommunikationsafdelingen i Dansk Metal.
Da EU-kommissionen i oktober 2020 fremlagde sit forslag til en lovbestemt EU-mindsteløn var Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen ellers parat til at sætte selve det danske medlemsskab af EU til folkeafstemning. Regeringen bør gå til EU-domstolen for at få det annulleret, og fejler den strategi, “bør det i yderste konsekvens udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab”, lød det da fra forbundsformanden.
Fra Blik & Rørarbejderforbundet sættes der lidt flere ord på svaret til Arbejderen:
– Et af de vigtigste spørgsmål, den kommende regering skal tage stilling til, er, hvordan vi i Danmark skal reagere på EU-direktivet om en lovbestemt mindsteløn. I Blik- og Rørarbejderforbundet mener vi, at den kommende danske regering skal gå til EU-Domstolen og anlægge et annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Det har vi rejst både selvstændigt som forbund og igennem FH’s forretningsudvalg. Det standpunkt fastholder vi – også efter folketingsvalget, siger formand Henrik W. Petersen.
HK Danmark planlægger ikke selvstændige aktiviteter.
– Vi bakker i stedet FH op i deres arbejde for at få vores synspunkter igennem hos den kommende regering. Alle forbund er enige om at anbefale et annullationssøgsmål, så vi ser ingen grund til at rejse sagen på ny i FH’s forretningsudvalg, siger HK Danmarks næstformand Mads Samsing til Arbejderen og fortsætter:
– HK støtter anbefalingen om et annullationssøgsmål. Vi mener, det giver mening at tale med én stemme gennem FH, da mindstelønssagen vedrører alle FH-forbund,
Også 3F – Danmarks største fagforbund – stod som medlem af forretningsudvalget i FH bag anbefalingen til S-regeringen om at rejse et annullationssøgsmål ved EU-domstolen.
Arbejderen har stillet 3F de samme spørgsmål som de ovennævnte forbund, og her er svaret fra Peter Kaae, gruppeformand og EU-politisk ansvarlig i forbundet:
– Det er ingen hemmelighed, at 3F og resten af FH-familien siden juli 2019 har kæmpet skulder om skulder imod direktivet om europæisk mindsteløn. Vi har kæmpet for et nej til direktivet i blandt vores kollegaer i europæisk fagbevægelse, i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet. Og nu kæmper vi for et dansk annullationssøgsmål ved EU-domstolen. Det gør vi, fordi vores grænse er klar: initiativer, der kan risikere at underminere den danske model, siger vi nej til. Vi har en klar forventning om, at en ny regering fortsætter kampen imod mindstelønsdirektivet.
Fra usynlig indsats til konkret aktivitet
Konklusionen på ovenstående svar vidner om, at fagtoppen sætter sin lid til den ‘usynlige indsats’, som Bente Sorgenfrey kalder det, og som ikke involverer og aktiverer medlemmerne.
Helt anderledes forholder det sig i de aktive fagforeninger, ikke mindst 3F-afdelinger, hvor tillidsvalgte og fagligt aktive har kastet sig ind i kampen mod EU’s mindstelønsdirektiv. Alt for mange kender slet ikke til direktivet, og de har sat sig for at oplyse kollegaer om direktivets konsekvenser for det danske arbejdsmarked og velfærdssystem.
3F Esbjerg Transport har senest lavet en video, hvor forskellige personer lufter deres bekymringer om, hvad der sker, hvis en mindsteløn dikteret ved lov bliver en realitet i Danmark.
Som videoen afslører, skræmmer sporene fra udviklingen i England og Tyskland, hvor working poor har bredt sig som en steppebrand, og millioner af lønmodtagere er tvunget til at have både to og tre jobs for at forsørge sig selv og familien.
I Aarhus-området deles der løbesedler ud på arbejdspladserne for at fortælle folk om mindstelønsdirektivet og dets konsekvenser. Samtidig opfordres folk til at deltage i valgmøder og stille kandidaterne spørgsmålet: Støtter du, at Danmark anlægger annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få EU’s mindstelønsdirektiv underkendt?
Endelig er der ved at komme gang i en kampagne på Facebook, hvor der tages billeder på forskellige arbejdspladser, hvor arbejdere siger Nej tak til EU-mindsteløn og ja til søgsmål.
Når valgkampen er overstået mødes de tillidsvalgte i Aarhus igen for at planlægge nye aktiviteter for at nå i mål med opgaven at få sendt et annullationssøgsmål afsted til EU-domstolen i Luxembourg.
Hvad kan der komme ud af et søgsmål?
Ifølge 3F’s EU-chef i Bruxelles, Nadja Lundholm Olsen, er der tre mulige udfald af et annullationssøgsmål. EU-domstolen kan give Danmark helt, delvis eller ingen medhold i at annullere mindstelønsdirektivet. Det vil sige, at direktivet kan forblive uændret. Det kan delvist ændres, så fx nogle af artiklerne skal fjernes, eller det kan blive helt annulleret.
I et faktaark om mindstelønsdirektivet udarbejdet til 3F, oplyser EU-chefen to fordele ved at rejse et annullationssøgsmål:
EU-domstolen tvinges til at fastsætte præmisser for, om og hvordan direktivet skal tolkes og anvendes.
En domstolsafgørelse kan trække en streg i sandet i forhold til, hvor langt EU kan blande sig i løndannelse og det kollektive aftalesystem
Juraprofessor og ekspert i arbejdsret Jens Kristiansen gav den 1. september endnu en grund til at anlægge annullationssøgsmålet, da han deltog i et møde om mindstelønsdirektivet arrangeret af FH.
På spørgsmålet om, hvad der sker, hvis IKKE regeringen anlægger annullationssøgsmål ved EU-domstolen, svarede han:
– Hvis ikke man gør noget, så har man de facto accepteret, at der er hjemmel (i EU-traktaten, red.). Så nytter det ikke noget at komme løbende om fem til syv år med det.
EU’s mindstelønsdirektiv blev formelt vedtaget den 4. oktober af 24 medlemslande. Kun Danmark og Sverige stemte imod, mens Ungarn undlod at stemme. Medlemslandene har to år til at implementere direktivet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er et kæmpe blålys. FH har kapituleret og ønsker ikke at fortsætte kampen mod mindstelønnen. Den forhenværende kommunist Bente Sorgenfrey siger:
“– Fagbevægelsen er stærkt imod det mindstelønsdirektiv, der desværre nu er vedtaget i EU. Vi har – som ingen kan være i tvivl om – kæmpet med næb og klør for at forhindre en vedtagelse. Og vi presser på for, at regeringen anlægger et annullationssøgsmål mod EU. Det vil vi også gøre overfor en kommende regering.”
Hvis man mente det oprigtigt burde det komme åbent frem i valgkampen med spørgsmål til regeringen, MEN DET FOREGÅR I DET SKJULTE!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
