KØBENHAVN: Velkommen til fremtidens mødelokaler
10.-14. oktober sætter vi os i Den Grønne Ungdomsbevægelse ud på en tømmerflåde i Søerne og venter på, at partiledere og klimaordfører hopper i vandet for at komme ud og tale med os.
Vi har nemlig inviteret ALLE Folketingets partier indenfor i fremtidens mødelokaler. I vand til navlen.
Folketingsvalget er udskrevet, og vores politikere skal forstå, at dette valg er et klimavalg.
Det kommende valg er det vigtigste nogensinde, derfor vil vi vise, hvilke partier der faktisk har en grøn politik – hvilke partier du skal stemme på.
Derfor vil vi hver morgen, fra mandag til fredag, vente på politikerne ved vores forhandlingsbord i Peblinge Sø ved Dronning Louises Bro.
De er alle inviteret til møde for at diskutere ambitiøs klimapolitik på baggrund af Den Grønne Ungdomsbevægelses visionspapir “En Grøn og Retfærdig Fremtid”, og vi bliver siddende, til at alle er mødt op.
Vi vil ikke længere ignoreres. Vores nutid og fremtid skal tages seriøst.
Kom og hør om, hvordan et grønt og retfærdigt Danmark kan se ud.
Kom og se, hvilke politikere der vil din fremtid.
Resterende program:
Onsdag den 12. 08:30-09:00: Carl Valentin
Torsdag den 13. 08:30-09:00: Ida Auken
Fredag den 14. 08:30-09.00: Sikandar Siddique