AARHUS/ONLINE: Klimavalgmøde – NGO’erne udfordrer politikerne med bud på fremtidens grønne politik
Kære borgere, foreninger, erhverv, studerende, politikere, ung og gammel – kære alle i Aarhus.
Du og I inviteres hermed til ”omvendt vælgermøde” i Aarhus. I Huset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, store sal, den 20. oktober klokken 19-22.
Ingen kan længere være i tvivl om, hvor meget det haster med at omstille alt til bæredygtighed. Ingen kan være i tvivl om, at vi nærmest dårligt er påbegyndt omstillingen. Alligevel lægger mange partier op til at tale om noget helt andet.
Vi har mindre end et tiår til at omstille alt i, siger klimavidenskaben i FN. Derefter begynder vi at overskride Tipping Points, så de store økosystemer bryder sammen uden for menneskelig kontrol.
Derfor er det kommende folketingsvalg vigtigere end nogensinde, og det er først og fremmest et klimavalg, for der findes ikke vigtigere dagsorden.
Af samme grund er det fuldstændig afgørende, hvem vi vælger ind i Folketinget. Det kan ikke fortsætte med, at politikere som nu kun taler om bæredygtighed, mens man handler stik modsat.
Derfor holder vi dette ”omvendte vælgermøde”, hvor det er borgerne, som laver valgoplæggene. NGO’erne fortæller politikerne, hvilken klimapolitik vi mener, det kommende Folketing bør føre. Med korte, konkrete bud på politikken inden for mødets 7 vigtige temaer.
Politikerne/folketingskandidaterne kan så svare på, om de er enige. Hvor? Hvor ikke? Hvad vil I eventuelt sætte i stedet? Alle partier i Folketinget er inviteret til panelet.
REPRÆSENTANTER FOR NGO’ERNE
Her er de 7 temaer samt NGO’ernes repræsentanter, som hver holder maksimalt 5 minutters oplæg med bud på politik:
1. Klima & Energi – Det Fælles Bedste, Niels Aagaard
2. Vand, Havmiljø og havets biodiversitet – Danmarks Naturfredningsforening, Sebastian Jonshøj
3. Infrastruktur, Trafik, Borgerinddragelse – Cyklistforbundet Aarhus, Anders Nielsen
4. Doughnutøkonomi, Cirkulær Økonomi, Byggeri – Doughnutgruppen i Aarhus,
5. Biodiversitet – De unge Biodiversitetsambassadører, DUB, Hans Jørgen Andersen
6. Mad, Landbrug, Forbrug – Bedsteforældrenes Klimaaktion, BKa i Aarhus, Lisbeth Sørensen
7. Krig, Økonomi, Ulighed, Energi – Århus mod Krig og Terror, Carsten Andersen
Efter oplæggene får politikerne mulighed for deres svar. Hver politiker kan svare på to temaer, det ene valgt af dem selv, det andet valgt af de arrangerende 9 ngo’er.
Når politikerne har kommenteret, er der dialog mellem panelet af borgere/ngo’er og politikere. Publikum har mulighed for at spørge og kommentere. Det hele formidles online, og pressen er inviteret.
Vi ser frem til nogle spændende debatter.
PROGRAM for KLIMAVALGMØDET
19.00-19.05 – Velkomst ved aftenens ordstyrer
19.05-19.25 – 4 oplæg fra NGO’erne, med 4-5 politikforslag for hvert tema
19.25-19.45 – Politikerne svarer på de 4 oplæg med bud på fremtidens grønne politik
19.45-20.00 – Debat mellem politikere og NGO’ere
20.00-20.10 – Salen kommenterer og stiller spørgsmål (online-deltagere kan stille spørgsmål via chat)
20.10-20.25 – Pause
20.25-20.40 – 3 oplæg fra NGO’erne
20.40-21.00 – Politikerne svarer på de 3 bud på fremtidens grønne politik
21.00-21.20 – Debat mellem politikere og NGO’ere
21.20-21.45 – Salen stiller spørgsmål og kommenterer (online-deltagere kan stille spørgsmål via chat)
21.45-22.00 – Afslutning
ORDSTYRER: Paul Natorp fra Sager Der Samler
TILMELDING via mail til sekretariat@detfaellesbedste.dk med emnet OMVENDT VÆLGERMØDE
Hvis du vil følge online, så angiv venligst dette i mailen, så sender vi dig et link.
Med venlig hilsen
ARRANGØRERNE:
Århus mod Krig og Terror
Den Grønne Ungdomsbevægelse Aarhus
Mellemfolkeligt Samvirke Aarhus
Danmarks Naturfredningsforening Aarhus
Bedsteforældrenes Klimaaktion Aarhus
De Unge Biodiversitetsambassadører
Cyklistforbundet Aarhus
Doughnutgruppen
Det Fælles Bedste
