Dansk aktivist afsted
Ghettopakken er ikke længere et populært medieemne. Det er så mega sidste årti. Men den er her stadig, og de negative følgevirkninger er mere end aktuelle.
Da jeg selv skulle flytte ind i Hørgården på Amager, fik jeg da også nogle kommentarer med:
“Er det ikke den der ghetto?” “Åh, er det ikke der, hvor der bor mange indvandrere?” Og ja, I kender dem jo nok. Fordommene. For med ghettolistens indføring i 2010 er fordommene kun blevet forstærket, og værst af alt: legitimeret. Selvom Hørgården ikke længere figurerer på listen over parallelsamfund, eksisterer de dårlige konnotationer stadig. Og det er svært ikke at lade sig påvirke som beboer, når man konstant skal forsvare sig og svare på, “hvorfor man dog har valgt at flytte derhen”. Hørgården bliver til det, der ikke hører til normen. Hørgården paralleliseres. Stigmaet følger med.
Hele præmissen for ghettopakken er opfattelsen, at det er negativt, hvis der er for mange ikke-vestlige minoriteter i et beboelsesområde. Dette understreges af, at det er det eneste kriterie, som altid skal være opfyldt, før et område kan kaldes et parallelsamfund. Selv hvis de fire andre kriterier er opfyldt, kategoriseres et område som parallelsamfund først, når andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overstiger 50 procent. Den afvigende forskel mellem etnicitetskriteriet og de resterende er, at en person ikke kan ændre på sin etniske herkomst. Du kan vælge at tage en uddannelse, lade være med at begå kriminalitet, hæve din indkomst, men du kan ikke selv bestemme din etnicitet. Hvis du som etnisk minoritet flytter til Hørgården, så bidrager du til en øget risiko for, at Hørgården kommer på ghettolisten.
Du er et negativt tal. Ikke-vestlige minoriteter er et negativt tal.
Ghettolisten er blevet til en selvopfyldende profeti.
Din etnicitet er således med til at parallelisere et boligområde fra resten af det “homogene Danmark”. Det handler ikke om præstation, men om repræsentation: Er der nok af det hvide Danmark tilbage? Et andet vigtig spørgsmål dukker ligeledes op: Eksisterer der egentlig overhovedet parallelsamfund? Til dette er det ikke nok at bruge statistik, men mere kvalitativ forskning må til. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejdede rapporten “Redegørelse om Parallelsamfund” i 2019, der havde til formål at vise, at der eksisterer parallelsamfund. Konklusionen var, at det ikke var muligt at udpege egentlige parallelsamfund. Ifølge definitionen i rapporten handler parallelsamfund om, hvorvidt personer føler tilknytning til og samhørighed med det danske samfund – der i øvrigt ikke bestemmes af etnicitet. Rapporten kunne (overraskende nok) ikke måle en persons tilknytning til Danmark. Lovpakken lever dog stadig i bedste velgående, og etnicitetskriteriet er stadig gældende.
Institut for Menneskerettigheder har advaret om de negative følgevirkninger i form af marginalisering, stigmatisering og diskrimination af en befolkningsgruppe. Talrige organisationer har frarådet indførelsen af etnicitetskriteriet. Men dette er politikerne ikke enige i. Tværtimod indføres der yderligere stigmatiserende forslag mod etniske samt religiøse minoriteter. Senest med kommissionens anbefaling om at indføre tørklædeforbud – en anbefaling uden forskningsmæssigt belæg.
I sidste ende tror jeg, at ghettolisten er blevet til en selvopfyldende profeti, hvor den øgede diskrimination og stigmatisering skaber de selvsamme parallelsamfund, som staten ønsker at nedbryde. For uanset hvor meget du dygtiggør dig, som ikke-vestlig minoritet, vil du fortsat være et negativt tal i Hørgården. Og du vil i statens øjne altid være en bidragsyder til skabelsen af det såkaldte “parallelsamfund”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
