KØBENHAVN: Stum Tvang med Søren Mau
Siden Cepos cheføkonom, Mads Lundby, sidste år beskrev Søren Maus bog Stum Tvang med ordene “Det mest uhyggelige jeg har læst i 16 år”, har vi i Global Aktion haft lyst til at invitere Søren Mau ind for at høre, hvorfor en bog, der beskriver kapitalens stumme tvang, er så uhyggelig for en neoliberal tænketank.
Det sker den 25. august klokken 19 hos Global Aktion, Wesselsgade 2 i København.
Tager man Lundbys ord ud af kontekst, er Stum Tvang også uhyggelig læsning, for hvordan kan det være, at på trods af stigende fattigdom, pandemier, klimakatastrofer og en konstant flow af kriser står kapitalisme stærkere end nogensinde.
Det er det spørgsmål, Søren Mau kredser omkring i Stum Tvang, og det spørgsmål han vil forsøge at give et svar på.
Oplægget er en del af Global Aktions Torsdagstalks, hvor vi hver anden uge inviterer en oplægsholder for at åbne et rum for politiske spørgsmål, vi finder interessante.
Det er gratis, og der er mulighed for at købe øl og vand.
Global Aktion er en aktivistdrevet og medlemsbaseret solidaritetsorganisation, så skynd dig at blive medlem og støt op om den internationale solidaritet!
![](https://arbejderen.dk/wp-content/uploads/2022/08/69447150_n-1024x576.jpeg)