Nu må fagbevægelsen tage konsekvensen og kræve dansk udmeldelse af unionen, alt andet er hykleri. Nikolaj Willumsens krav om at sagen skal for EU-domstolen, er kun det figenblad der skal dække over Enhedslistens totale svigt i EU-modstanden!
EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg godkendte tirsdag EU’s mindstelønsdirektiv.
Med direktivet kræver EU mindsteløn eller lignende tiltag, hvis overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet er under 80 procent i et land. Den danske overenskomstdækning ligger på lige omkring 80.
Direktivet skal efter planen vedtages endeligt i EU-parlamentet og på et rådsmøde til efteråret.
Her ventes den danske og den svenske beskæftigelsesminister at stemme imod. Men de to landes modstand er dog langtfra nok til at stoppe EU’s mindstelønsdirektiv, der kan vedtages med kvalificeret flertal.
Enhedslisten sætter sin lid til EU-domstolen
Nu kræver Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, at regeringen anlægger et såkaldt annullationssøgsmål for at få EU-domstolen til at ugyldiggøre direktivet som værende i strid med EU-traktaten.
– I Danmark har vi en lang og succesful tradition med at organisere arbejdsmarkedet gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra lovgivernes side, siger Nikolaj Villumsen.
Læs også
EU’s mindsteløn er et angreb på vores levevilkår
Derfor mener Nikolaj Villumsen, at sagen skal bringes for EU-domstolen:
– Den danske regering har endnu ikke meldt klart ud, om den vil anlægge en sag. Det synes jeg er trist. Hvis jeg var beskæftigelsesminister, ville jeg allerede have sat juristerne til at arbejde på søgsmålet.
Hvis et EU-direktiv eller en EU-forordning menes at være i strid med EU-traktaten, kan en medlemsstat bede EU-domstolen ophæve den.
Den danske regering kan altså indlede et såkaldt annullationssøgsmål og få EU-domstolen til at tage stilling til, om mindstelønsdirektivet er imod EU-traktaterne eller grundlæggende rettigheder.
Læs også
Modstandere af EU-mindsteløn vil have Danmark til at rejse en retssag mod EU
Nikolaj Villumsen beklager afstemningsresultatet i Beskæftigelsesudvalget og understreger, at EU slet ikke burde være i stand til at lovgive på området:
– Det er helt forkert, at EU på denne måde tilraner sig magt over lønområdet. Ikke alene er det dybt bekymrende, det er også, helt klart, i strid med EU-traktaten, der specifikt forbyder EU at blande sig i lønfastsættelse. Derfor kan det heller ikke accepteres, at det er blevet presset igennem, mener Nikolaj Villumsen.
Frygter for den danske model
I Danmark findes der ikke er en lovfastsat mindsteløn. I stedet bliver lønniveauet forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter.
Fagbevægelsen – og dele af arbejdsgiverne – i Danmark ser EU’s mindstelønsdirektiv som et angreb på den overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel, der bliver brugt til at fastsætte løn herhjemme.
Hvis direktivet bliver vedtaget, kan enhver ansat eller arbejdsgiver i EU rejse en sag ved EU-domstolen og kræve ret til en lovbestemt mindsteløn – og at en sådan derfor skal indføres, hvis den ikke allerede findes.
Herudover frygter fagbevægelsen, at nogle arbejdsgivere vil bruge en lovbestemt mindsteløn til at undlade at indgå overenskomster. I stedet kan de henvise til, at de jo følger lovgivningen til punkt og prikke, når de lønner deres ansatte efter den gældende mindsteløn.
Fagbevægelsen frygter, at det vil skabe et A- og B-hold på arbejdsmarkedet, hvor nogle arbejder efter gældende overenskomst, mens andre arbejder efter lovbestemt mindsteløn.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.